Arbejdsløs? Få 32.000 kr. om måneden

Arbejdsløs? Få 32.000 kr. om måneden

21. april 2013 - kl. 14:28 - af

Man behøver ikke nøjes med dagpenge, hvis man bliver fyret.

Få 32.000 kr. om måneden i tilfælde af arbejdsløshed. Sådan lyder tilbuddet fra FF Forsikring A/S, som ejes af FRIE Funktionærer. Og ikke nok med det – FRIE funktionærer har også en række jobfunktionærer tilknyttet, som går i aktion med at skaffe dig et nyt arbejde i samme sekund du melder dig under fanerne som arbejdsløs. For jo hurtigere Frie Funktionærer får dig tilbage på arbejdsmarkedet igen, jo flere penge sparer de. Og tilmed sparer man alt bureaukratiet, der følger med, når man havner i dagpengesystemet.

Man behøver ikke være medlem af en a-kasse for at benytte sig af tilbuddet. Men selvom man er, og ønsker fortsat at være (eks af hensyn til efterløn), så kan man stadig benytte sig af tilbuddet fra Frie Funktionærer i form af en supplerende lønsikring, der vil bringe din samlede månedlige udbetaling op på 32.000 kr. (dog maksimalt 80 % af din nuværende løn) i op til 12 måneder pr. arbejdsløshedsperiode.

Der er en række betingelser som skal være opfyldt. Man skal være mellem 18 og 55 år, være beskæftiget i mindst 30 timer om ugen som fastansat lønmodtager, og have mindst 3 måneders opsigelsesvarsel. Og så forsikringen, som navnet næsten antyder, målrettet funktionærer, så det er ikke alle som kan benytte sig af tilbuddet.

Og prisen: Det koster 997 kr. om måneden at forsikre sin løn op til 32.000 kr. Et beløb som er fradragsberettiget. Er man medlem af en a-kasse og vil supplere op til de 32.000 kr., koster det 663 kr. Et beløb som ligeledes er fradragsberettiget.

Af Claus Forrai, finansbureauet.dk

Læs mere: Sådan skærer du seks år af boliglånet

En kommentar til “Arbejdsløs? Få 32.000 kr. om måneden” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Arbejdsløs? Få 32.000 kr. om måneden”

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Arbejdsløs? Få 32.000 kr. om måneden' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger