
Hård træningstur for fodboldspillere fra Skjold
18. marts 2013 - kl. 0:06 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
43 fodboldspillere fra Skjold Sæbys senioraafdeling var lørdag på hårdt arbejde. Den normale fodboldtræning var skiftet ud med blandt andet båreræs og faldskærmsløb.
Den hårde træningsdag begyndte som de normale træningspas. Nemlig på stadion i Sæby – men herefter var der intet normalt tilbage. De 43 deltagende fodboldspillere fra seniorafdelingen måtte lade boldene blive i boldrummet og i stedet begive sig ud på forskellige opgaver i Sæbygård Skov og ved Sæby strand.
Fodboldspillerne blev delt ind i 6 hold, som dystede mod hinanden i de forskellige konkurrencer. Holdene skulle samtidig transportere to 20 liters vanddunke med rundt på opgaverne.
I Sæbygård Skov blev spillerne sendt rundt på den godt fem kilometer lange og krævende mountainbike bane. Holdene dystede i båreræs, og de skulle alle have en 60 kilo tung dukke samt vanddunkene med banen rundt.
Efter båreræsen gik turen videre til stranden ved Hotel Viking, hvor spillerne blev sendt ud på blandt andet faldskærmsløb.
Det gjaldt ikke bare om at være hurtigst. På havnen i Sæby blev gør-det-selv-manden også udfordret, da holdene skulle bygge en tømmerflåde og sejle over åen, og dagens anstrengelser sluttede med båreræs fra havnen og hjem til klubhuset.
Efter en hård dag rundt i Sæby sluttede det hele af med en 2 retters luksus menu fra The Reef i Frederikshavn.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Hård træningstur for fodboldspillere fra Skjold' til en bekendt