Danske Bank samler kompetencerne i Frederikshavn

Danske Bank samler kompetencerne i Frederikshavn

15. februar 2013 - kl. 10:55 - af

Den 22. april flytter Danske Banks afdeling i Sæby ind til Frederikshavn Afdeling. Filialen i Sæby har sidste åbningsdag fredag den 19. april.

Sammenlægningen sker først og fremmest for at sikre kunderne endnu bedre rådgivning i en fremtidssikret filial med et stærkt fagligt miljø.

”Kravene til rådgivernes faglige kompetencer er større end nogensinde – og de bliver ikke mindre i fremtiden. Ved at lægge filialen ind til Frederikshavn Afdeling sikrer vi et endnu stærkere rådgivningsmiljø til gavn for kunderne,” forklarer Torben Gern Madsen, filialdirektør i Danske Bank, Frederikshavn Afdeling.

De fire medarbejdere fra Sæby fortsætter alle i Frederikshavn Afdeling, der fra den 22. april består af  18 medarbejdere.

”En af fordelene ved en større filial med flere rådgivere er den samlede mængde af viden. Vi glæder os til at byde kunderne fra Sæby inden for til rådgivning i Frederikshavn Afdeling, hvor de også vil finde deres normale rådgivere,” siger Torben Gern Madsen. Han nævner i den forbindelse, at den tidligere filialdirektør i Sæby Afdeling, Else K. Steen, rykker med og bliver en del af teamet i Frederikshavn Afdeling frem til september, hvor hun går på pension.

Kunderne gør det selv
Den teknologiske udvikling er en anden årsag til sammenlægningerne. Flere og flere danskere klarer hverdagens bankforretninger hjemme foran computeren eller fra en smartphone. I Danske Bank er antallet af kassetransaktioner halveret de seneste fire år.

”Selv om vi sammenlægger filialer, er vi stadig meget nemme at komme i kontakt med, og vi har gjort det nemt at betjene sig selv. Vi har markedets bedste og mest brugervenlige selvbetjeningsløsninger til computer, smartphone og iPad, og det benytter over en million danskere sig af. Vores kompetente kundelinje Danske Direkte er også åben for telefonopkald døgnet rundt om alt, der har med Danske Bank at gøre,” fortæller Torben Gern Madsen.

Pengeautomaterne bliver
Pengeautomaten i Sæby bliver foreløbig på sin nuværende plads, så her vil det fortsat være muligt at hæve kontanter. Danske Banks privatkunder kan også fortsat hæve og indsætte penge samt betale regninger i de lokale postbutikker.

For mere information
Else K Steen, filialdirektør i Danske Bank Sæby Afdeling, telefon 45 13 68 31

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Danske Bank samler kompetencerne i Frederikshavn' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER