Årsskrift fra Stidsholt fyldt med spændende artikler

Årsskrift fra Stidsholt fyldt med spændende artikler

28. december 2012 - kl. 15:03 - af

Som det er en tradition, udgav Stidsholt Nordjyllands Idrætsefterskole i ugen op til jul skolens årsskrift. Stidsholt har i år valgt at udsende årsskriftet i en elektronisk udgave, som kan læses på skolens hjemmeside www.stidsholt.dk, men som man også kan få tilsendt i en trykt udgave, hvis man kontakter skolen.

I årsskriftet er der mange spændende artikler. Tanja Logvin, som i flere år har undervist i håndbold på Stidsholt, har skrevet et spændende og tankevækkende indlæg om, hvordan hun som østeuropæer har oplevet at flytte til Danmark og arbejde med danske unge. En tidligere elev Jacob Lass skriver om at deltage i OL i Fysik i Tallin, og fire nuværende elever har skrevet om at være elev på henholdsvis fodbold- og svømmelinjen. I årsskriftet præsenterer også nye medarbejdere sig. I materiale, som efterkommere af tidligere elever har indleveret til skolen, har forstander Steen Jensen bl.a. fundet Stidsholt Ungdomsskoles skoleplan fra 1956, hvor skolen havde 25 års jubilæum, og billeder fra dengang. Det er lidt morsomt at læse skoleplanen fra 1956 og sammenligne med, hvordan tingene foregår på Stidsholt i dag. Stidsholts fysiklærere Lotte Bredahl og Dann Elmström beskriver i et indlæg processen med at bygge skolens nye fysiklokale. Endelig indeholder årsskriftet traditionelle artikler som årets gang af viceforstander Jeanette Larsen og billede og elevliste over elevholdet 2011-2012. Årsskriftet kan læses på Stidsholts hjemmeside www.stidsholt.dk.

I øjeblikket holder elever og personale på Stidsholt juleferie frem til d. 6. januar. Herefter venter en spændende periode. Onsdag d. 9. januar holder Stidsholt Nordjyllands Idrætsefterskole som landets øvrige efterskoler åbent hus for kommende elever og deres forældre. Skolen byder på aftensmad fra Klaus Kjærgaards køkken fra kl. 17-19. Undervejs er der rundvisning ved skolens elever, orientering om skolen og samtaler med skolens lærere. Samtidig er der håndboldkampe i hallen og div. udstillinger og film om Stidsholt. Åbent Hus-arrangementet slutter kl. 21.

I uge 6 drager hele Stidsholt på en uges skitur til Hafjell i Norge.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Årsskrift fra Stidsholt fyldt med spændende artikler' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER