Foreningerne stod lørdag i kø på Sæby Torv

Foreningerne stod lørdag i kø på Sæby Torv

5. september 2012 - kl. 15:17 - af

Hvert år den første lørdag i september emmer Torvet i Sæby af liv, når der er foreningslørdag. Det er Asger Mortensen der er tovholder på arrangementet, og han fortæller at interessen for at være med gradvis er blevet større fra år til år.

I år var der således besøg fra både Autosports folk med forskellige biler, Skytteforeningen der på deres stand fortalte om jagt og meget mere, Syvsten IF som fortalte både om foreningens virke og bestemt også dens berettigelse, der politisk set før har været sået tvivl om.

Ligeledes var både cykelklubben og løbeklubben forbi Torvet, så dem der måtte have lyst kunne høre mere om klubberne eller endda få en tur med rundt I lokalområdet og få testet formen af. Sidst men ikke mindst og traditionen tro, havde en flok fra IF Skjold taget opstilling på scenen, hvor de på de medbragte cykler havde allieret sig med en lang række lokale sponsorer, som havde givet tilsagn om støttekroner til klubben I forhold til de indkørte kilometer på den time det varede.

Udover de frivillige cykelister på scenen, var også Nordjyske Banks Stig Elversøe at finde, han havde i dagens anledning fået hvervet som konferencier, hvilket han klarede til UG. Skarpe bemærkninger og informationer om både sponsorer og cykelister føg udover scenen, og flere af deltagerne måtte også ligge øre til en venlig, men skarp bemærkning, som de, hvis de da havde luft til det, kunne svarer igen på.

Så alt i alt en fantastisk lørdag på Torvet med god stemning og godt vejr.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Foreningerne stod lørdag i kø på Sæby Torv' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger