Forårsstemning – også i Sæby løbeklub

Forårsstemning – også i Sæby løbeklub

28. marts 2012 - kl. 9:26 - af

Efter en forrygende start sidste forår med ca. 100  aktive løbere, er Sæby løbeklub klar til at starte nye begynderhold op Lørdag d. 30.marts kl. 9.00 fra Nordjyllandshallen .

Ca. 35 løbere har været i gang hele vinteren – også når frosten har vist sig fra sin værste side. Vinteren har været konstruktiv for Sæby løbeklub. Vi har samlet en bestyrelse og fået gang i diverse arrangementer. Vi havde en herlig gåtur på 8 km i dejlige omgivelser ved Lyngså d.1.januar 2012 med efterfølgende hygge. Det var en fantastisk måde at starte 2012 på. Vi har haft besøg af fysioterapeut Kenneth fra Benefit i Sæby, som fortalte om løbeskader og forebyggelse. Vi har afholdt ”Italiensk aften” med tapas og rødvin, så Sæby Løbeklub er altså meget mere end bare løb.

Sæby løbeklub er for alle, gamle, unge, begyndere og øvede – alle kan være med! Vi hygger os og får noget frisk luft.  Vi har som sidste forår, 8 løbehold på forskellige niveauer. Tovholdere på alle hold sørger for ruter, hastighed og tider.  Vi sørger selvfølgelig for at ingen sakker bagud. Vi er en klub og hjælper hinanden med at komme i form til sommeren.  Vi holder til i dejlige omgivelser ved Nordjyllandshallen, og løber herfra 3 gange om ugen. Lørdage kl. 9.00, samt tirsdage og torsdage kl. 18.00.

Der findes rigtig mange løberuter i Sæby. Den nye Hjertesti i Gybels Plantage på ca.4 km er allerede blevet brugt flittigt. ’Også skov og strand er populært. I perioden op til Sæbygaardløbet vil træningen foregå i Sæbygaard skov, og der vil komme tiltag i form af intervaltræning og løb på forhindrings bane.

Det er vigtigt for os at få folk i gang med at løbe. Som begynder vil du på 12 uger blive trænet op til at løbe 5 km. Der vil blive svedt og være ømme ben, men det koster jo efter alt for mange år på sofaen!

Børn kan sagtens være med. De er ofte i meget bedre form end forældrene. Løbeklubben er for hele familien.

Der er masser af folk som allerede løber rundt her i Sæby. Hvis I ikke allerede er en del af klubben, så kom og vær med. I vil opleve et godt sammenhold og få styrket jeres løb. Brug eventuelt klubben som supplement til løbetræningen. Bestyrelsen har besluttet at det skal være billigt at løbe, så det årlige kontingent vil kun være 150 kr. – det kan alle jo få råd til.

Vi har folk og erfaring fra mange km løb rundt omkring i Sæby. Sparnord Bank har således hjulpet os med at sende 12 løbere fra klubben til Halvmaraton i Gøteborg d.12 maj 2012. Det bliver en fantastisk oplevelse med godt 55.000 løbere. Vi har den 25. marts haft løbere til halvmaraton i Ålborg, og har planer om fælles deltagelse i en del småløb her i foråret og sommeren. Det kan der læses mere om på vores fantastiske hjemmeside www.sæbyløbeklub.dk. Her vil løbende være opdateringer omkring aktiviteterne i klubben.

Så kom op af sofaen og vær med. Styrk dit helbred.

Per Værnhøj

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Forårsstemning - også i Sæby løbeklub' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger