Regionsrådet sætter fokus på hjertestartere i kommunen

Regionsrådet sætter fokus på hjertestartere i kommunen

23. november 2011 - kl. 0:36 - af

Region Nordjylland og Frederikshavn Kommune samarbejder med Hjerteforeningen og TrygFonden om hjertestartere i Frederikshavn kommune. Regionsrådet har i dag vedtaget at støtte projektet.

Hvis Frederikshavn kommune til næste byrådsmøde godkender den samarbejdsaftale Regionsrådet i dag har godkendt, vil Frederikshavn kommune de næste år blive forsøgskommune hvor personer med hjertestop udenfor et sygehus vil forøge chancerne for overlevelse og hvor der vil skabes langt større tryghed ved akutte hændelser.

Samarbejdet mellem Region Nordjylland, Frederikshavn kommune, TrygFonden og Hjerteforeningen omfatter en række tiltag, der vil opkvalificere en lang række mennesker. De vigtigste tiltag er:

  • etablering af undervisning af kommunens borgere i Hjerte-Lunge-Redning via mulighed for bestilling af gratis læringssæt hos Hjerteforeningen
  • etablering af undervisning af kommunens folkeskoler og andre uddannelsesinstitutioneri Hjerte-Lunge-Redning via mulighed for bestilling af gratis læringssæt hos Hjerteforeningen
  • etablering af særlig uddannelse af hjertesyge og deres pårørende i Hjerte-Lunge-redning og brug af hjertestarter
  • samtlige ca. 50 hjemmeplejebiler i kommunen udstyres med hjertestartere og kommunikationsudstyr incl. GPS
  • alle ansatte i hjemmeplejen uddannes i Hjerte-Lunge-Redning, brug af hjertestarter og betjening af kommunikationsudstyr til Vagtcentralen.

Dette projekt er et stort skridt i den rigtige retning for at regionens akutberedskab bliver fuldt betryggende også i vores område, siger regionsrådsmedlem Finn Jakobsen, Sæby. Ved et hjertestop gælder det om at få hjælp med en hjertestarter hurtigst muligt. For hvert minut der går falder chancerne for overlevelse med 10%.

Med den nye aftale får alle hjemmehjælper-biler en hjertestarter og via en GPS i bilerne kan vagtcentralen hurtigt spore hvilken hjemmehjælper der er tættest på patienten. Så kan genoplivning straks begynde inden ambulance når frem!

Finn Jakobsen fortæller, at man med ordningen på sigt også vil oprette en SMS livreddertjeneste som den kendes i Stockholm. Borgere der har gennemgået en særlig uddannelse kan via SMS på deres mobil tilkaldes fra vagtcentralen, der via GPS har overblik over hvem der er tættest på ulykken. SMS livredderen kan så straks gå i gang med Hjerte-Lunge redning.

Dette projekt er et kæmpeskridt i den rigtige retning for at skabe tryghed og give livreddende behandling. Og dertil kommer at Regionen allerede nu er i gang med at installere Video i 10 ambulancer, så der er billedforbindelse mellem patient, redder og speciallæger på akutsygehusene. Det er alt sammen et stort fremskridt for befolkningen der lever langt fra akutsygehusene, slutter Finn Jakobsen.

Yderligere oplysninger hos regionsrådsmedlem Finn Jakobsen, mobil 20401588, email finn.jakobsen@rn.dk

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Regionsrådet sætter fokus på hjertestartere i kommunen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger