Indlæg af Byrådsmedlem Jens Hedegaard: 3 X Dansk !

Indlæg af Byrådsmedlem Jens Hedegaard: 3 X Dansk !

31. oktober 2011 - kl. 0:07 - af

Vestas er danskejet og verdens største vindmøllefabrik, og er den fabrik der har leveret flest hav vindmøller. Med ca 22.000 ansatte og over 44.000 vindmøller snurrende over hele verden, en virkelig mastodont på markedet. DONG er danskejet og verdens største operatør af hav vindmølle parker. Og danskerne er procentvis det land i verden der udnytter vindenergien mest.

At DONG og Vestas nu går sammen om, at opføre verdens største hav vindmølle ud for Frederikshavn, er med ovenstående in mente, ikke så underligt, men alligevel absolut glædeligt. Frederikshavn Kommune har siden 1996 arbejdet intenst på at få fat i en flig af vindmølle industrien. Vi har løbende haft gang i mindre opgaver, men en demonstrationsplads med denne størrelse vindmøller ud for Frederikshavn, vil ikke kunne undgå at give en afsmittende virkning på hele områdets maritime industri. Lige i forbifarten kan det da nævnes, at med 6 af disse kæmpe hav vindmøller snurrende, vil vores mål om Energiby Frederikshavn faktisk være nået !

Mange læsere har ytret sig omkring dimensionerne på denne mølle. Disse sammenligninger kan man diskutere efter smag og behag. Når jeg hører, at man bakser med en nacelle (selve møllehuset) der vejer op mod 300 tons, der skal placeres på toppen af et mølletårn der er 104 m højt, ja så er min lommeregner brændt sammen. Ingen bør dog frygte at få nacellen ned i hovedet. Vindmøllerne er planlagt til at stå på en linje syd vest for Hirsholmene, ca 4 km fra fastlandet. Men ses det kan de.

Det har glædet mig overmåde, at DONG og Vestas har fundet sammen om denne opgave. Jeg har aldrig rigtigt forstået, hvorfor DONG som en statsejet dansk virksomhed, absolut skulle købe deres vindmøller af den tysk ejede vindmølleproducent Siemens. Godt nok dansk forankret i Brande (tidligere Bonus Energy). Men hver eneste krone i den hjemlige vindmølle industri er betalt af de danske EL forbrugere og statskassen.  3 x dansk – Vestas, DONG og de danske EL forbrugere !

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Indlæg af Byrådsmedlem Jens Hedegaard: 3 X Dansk !' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER