”Syng sammen aften” på Sæbygaard Slot

”Syng sammen aften” på Sæbygaard Slot

19. oktober 2011 - kl. 9:22 - af

Efteråret er over os og tiden er til indendørs hygge og afslapning. Kræftens Bekæmpelses lokaludvalg i Sæby har endnu den glæde, at invitere til ”Slotskældersang” på Sæbygaard Slot torsdag den 3. november.

I år vil der, som tidligere år, blive budt på sang, musik, underholdning og ikke mindst god mad og efterårshygge. Som noget nyt og anderledes vil lokaludvalget servere en dejlig platte og vanligvis kan der købes øl, vand og vin til rimelige priser.

Formand for Kræftens Bekæmpelses lokaludvalg Emmy Jakobsen glæder sig til at byde velkommen i slottets kælder, der er et fantastisk sted, som rammen for fest og samvær. Der er altid god opbakning til disse sangaftener på slottet, og ikke mindst er de lokale forretningsdrivende en stor og uvurderlig støtte for at gøre denne aften til en dejlig stjernestund.

Sæby musikerne Reinhardt og Birthe Frahm, Bjørn Lundby og Vibeke Brynje, vil være det musikalske islæt denne aften og om nogen kan disse fire synge, spille og ikke mindst underholde. Lokaludvalget er glade for deres frivillige engagement denne aften og kan helt sikkert love, at musikernes humør vil være i top.

Kræftens Bekæmpelse glæder sig til at give alle sangglade en oplevelse i kønne omgivelser, at dele livsglæden med andre og ikke mindst støtte kræftsagen. Der bydes på salg af lotteri og andre ”hemmelige” indslag aftenen igennem. Det økonomiske overskud går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse.

Tilmelding til aftenens arrangement skal ske til formand Emmy Jakobsen eller næstformand Ditte Knudsen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af ' ”Syng sammen aften” på Sæbygaard Slot' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER