Sæbygarden hjemme fra USA rejse

Sæbygarden hjemme fra USA rejse

1. august 2011 - kl. 9:59 - af

13. juli drog Sæbygarden afsted på en 3 ugers turné til USA staterne Michigan, Illinois og Wisconsin. Fra Billund via Island landede Sæbygarden i Boston i staten Massacusetts. Efter en dag ved fantastiske Niagara Falls i Canada gik det i bus gennem staten New York til første destination Haslett i Michigan.

Besøg hos værtsfamlier i 4 byer
Opholdet skulle foregå I 2 byer I Michigan samt Chicago i Illinois og afslutningsvis besøg i Racine, Wisconsin. I opholdets første by Haslett blev Sæbygarden mødt af hedebølgen som skulle vare mange dage I løbet af opholdet I USA. Op til 38 graders varme skulle medlemmerne opleve. Og i varmen var der masser af aktiviteter som værtsfamilierne tilbød Sæbygardens medlemmer.

Koncert i Blue Lake Fine Arts Camp
En af de planlagte aktiviteter var tur til Blue Lake Fine Arts Camp ved søen Twin Lake, 2 timers kørsel fra Haslett. Efter rundvisning og spisning I Campen skulle Sæbygardens koncert spilles I Campens næsten ny koncertsal. Koncerten foregik tidligt på aftenen i en propfyldt sal med ca. 400 tilhørere, fortrinsvis campens unge studerende. Der blev hujet og skreget som vi bedst kender der fra diverse TV shows og Sæbygardens musik var lige hvad publikum kunne bruge. Oplevelsen var den af turens rigtig store koncertoplevelser.

Efter opholdet i Haslett nær Lansing som er hovedstaden I Michigan gik turen til Middelville nær Grand Rapids. Opholdet her bød på en masse forskellige aktiviteter for Sæbygardens medlemmer, vidt forskellige alt afhængig af hvad værtsfamilierne havde forberedt. Men af fælles aktiviteter var der arrangeret en badedag ved en af værtsfamiliernes hjem ved en stor sø. En hed dag blev tilbragt her med sejlads på søen, kanoture, kajakture, tubing bag motorbåde, fælles spisning og diverse boldspil. En fin mulighed for samvær med værtsfamilier og Sæbygardens medlemmer.

Besøg i Chicago
Efter opholdet og flot koncert på ny Kelloggs High School Middleville, gik turen til Mokena, sydlig forstad til Chicago. Gæstfri by og værter som Sæbygarden ligeledes besøgte 2007. Nogle af gardens medlemmer som også deltog I 2007 genså her deres værter fra sidst og gensynet blev for nogens vedkommende fejret med fællesspisning og fest. Andre oplevede andre ting som pool-parties, diverse outdoor aktiviteter, sport, baseball-kampe, koncerter, restaurantture og shopping ture.

Som fællesaktivitet havde Sæbygarden her arrangeret togtur til Chicago. En times tid tog det med tog ind til Lasalle Street Station I Chicago, hvorfra dagens udflugt i Chicagos gader kunne begynde. Gruppen delte sig i 3 mindre grupper, som frit kunne færdes ved smukke Michigan Avenue, Chicagos mest kendte boulevard. Her var rigeligt at se og alt kunne klares til fods og i løbet af 7 timer havde alle samlet oplevelser nok for dagen og tog samlet med toget hjem til Mokena. Trætte efter en varm og herlig dag i en af USA smukkeste storbyer.

Sæbygarden indviede Julemandens Hus i Racine
Sidste stop på turen var byen Racine i staten Wisconsin. Beliggende smukt ved vandet med flot strandfaciliteter og en ret stor del af befolkning med skandinaviske og danske rødder, havde denne bys værter ligeledes arrangeret lidt af hvert til de danske gæster. Ud over en koncert i Danish Brotherhood i nabobyen Kanosha skulle Sæbygarden dagen efter deltage I indvielsen af Santa Claus hus i Racine. Mildest talt ikke helt almindeligt i stegende juli-hede. Men ikke desto mindre var et par hundrede af byens borgere, byens borgmester, Santa Claus himself og masser af børn og forventningsfulde sjæle troppet op for at indvi en lille træhus, som ved sommertid skulle tjene som turistinformation og til jul som julemandens hus. Malet i flotte farver og skiltet med God Jul stod det nu klar midt i Racine og ventede med julesmåkager til alle, borgmestertale og selvfølgelig højtidligheden med at klippe den røde snor over. 2 af Sæbygardens medlemmer kvitterede deltagelsen med at spille Glade Jul, Dejlige Jul.

Andre aktiviter var fælles strandtur med amerikanske hotdogs, andre medlemmer tog til byen Milwaukee, ligesom værterne havde arrangeret fælleshygge for hele gruppen.

Efter 3 dage her gik turen hjemover for Sæbygarden. En lang bustur via stop på motel til lufthavnen i Boston, samt turen via Island bragte Sæbygarden sikkert til Billund, hvor Hørby Bussen stod klar for at køre til Sæby. Sæbygardenen landede i Sæby lørdag formiddag kl. 09.30 med oplevelser for livet i bagagen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæbygarden hjemme fra USA rejse ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER