Flere episoder fra Sæby på Politiets døgnrapport

Flere episoder fra Sæby på Politiets døgnrapport

18. juli 2011 - kl. 15:00 - af

Fredag den 15. juli indløb en melding til politiet om endnu en stjålen bådmotor fra Sæby Havn. Motoren er stjålet fra bådplads nr. 22 og er en sort Parsun 9.8 hk. Den er stjålet i tidsrummet fra onsdag den 13. juli til fredag den 15. juli.  Skjoldet på motoren var malet gråt og endvidere påført rette ejermands tlf. nr.

På genbrugspladsen på Ousenvej 16 i Sæby har der mellem torsdag kl. 18.15 og fredag kl. 07.00 været indbrud. Hegnet til genbrugspladsen er klippet op, og der er fjernet en græstrimmer, en hækkeklipper og en 10 l. benzindunk.

Lørdag den 16. juli kl. 19.15 fandt en person 2 store, brune kanonslag på Idrætsallé 3, bag Syvstenhallen. Han fik hurtig kontakt til politiet og var snarrådig nok til at få begge kanonslag smidt i en spand vand, til de blev afhentet af politiet. Man kan nu spekulere på, om det er de samme personer, der har smidt kanonslagene her, var de samme, som i sidste uge sprængte en postkasse i luften!

En af weekendens spritbilister blev spottet ved Hotel Viking i Sæby. Der var 3 personer i bilen, som kørte noget besynderligt. Bilen blev bragt til standsning ved Flådestationen i Frederikshavn, og en 26-årig dansk turist blev anholdt for spirituskørsel.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Flere episoder fra Sæby på Politiets døgnrapport' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger