
Bare ben og blodsuger trives i Sæby Å
16. juli 2011 - kl. 11:51 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Hvis man som barn på en varm sommerdag synes, at det kunne være dejligt at soppe rundt lidt Sæby Å, bør man måske overveje det 2 gange. I sommerperioden søger Havlampreten nemlig op i rent ferskvand for at gyde. I Sæby gyder de i området omkring den gamle vandmølle. Havlampreten er set flere gange i Sæby igennem årene. Den er ufarlig så længe den ikke bliver truet, så træder man på den ved et uheld vil den angribe.
Generelt om havlampret (Petromyzon marinus)
Klasse: Lampretter (Cephalaspidomorphi)
Orden: Lampretter (Petromyzontiformes)
Familie: Lampretter (Petromyzontidae)
Kendetegn: Langstrakt åleagtig marmoreret krop. To rygfinner der sidder langt tilbage på kroppen og en stor sugemund tæt besat med rækker af horntænder.
Har syv tydelige gælleåbninger, hvilket til dels er årsagen til det ældre navn niøjer for lampretter,
idet man på siden af en lampret kan se et næsebor, et øje og de syv gælleåbninger – i alt ni styks. Relativt stort dyr, der kan blive op til 1 m lang, almindeligvis bliver den dog kun op til 60-70 cm.
Forveksling: Kan kun forveksles med andre lampret arter, men da den normalt bliver betydeligt større end de andre arter, er det sjældent noget problem.
Mindre eksemplarer kan kendes på det meget store antal tænder i munden,
og på den som regel kraftige marmorering. De mindre arter er alle mere ensfarvede.
Biologi: Blodsuger og ådselæder, der for det meste lever af at suge blod og kropsvæsker på større fisk. Den rasper hul i skindet med tænderne og udskiller et enzym, der dels opløser værtsfiskens væv og dels forhindrer blodet i at størkne.
Levested: Lever sit voksne liv i havet, men vandrer op i vandløb for at gyde. Det sker gerne sammen med laks og ørreder. Æggene lægges på bunden af vandløb.
Efter parringen dør forældrene. Larverne, der går under betegnelsen hærål, og som ligner små gullige ål, men som kan kendes på de 7 gælleåbninger, lever i ferskvand i 2-5 år, inden de vandrer ud i havet for at vokse op.
Udbredelse: Vidt udbredt, men ikke særligt talrig i Danmark.
Hvornår ses den? Havlampretter vandrer typisk op i vandløbene i årets første halvdel, fra omkring februar til juni måned.
Hærålene kan ses på forskellige tidspunkter, men lever som regel ret skjult i bunden.
Kilde: www.fugleognatur.dk
For godt 27 år siden fik Jesper Christensen en lidt besynderlig fangst. En Havlamprette på 70 cm havde lagt sin tur forbi vandløbet i Sæby. Jesper tog Havlampretten med op til farvehandler Asmusen, hvor Havlampretten var i stand til bide sig fast i en trillebøre, der var fyldt op med vand.
Havlampretten, der blev fanget og brugt til billedet, står udstillet nede ved JC fiskgrej og Fritid, Algade i Sæby.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Bare ben og blodsuger trives i Sæby Å' til en bekendt