Turistguiden ”Lysets Land” har fået helt nyt look

Turistguiden ”Lysets Land” har fået helt nyt look

4. marts 2011 - kl. 1:50 - af

Årgang 2011 af Toppen af Danmarks turistguide, kataloget ”Lysets Land”, er netop kommet på gaden i 150.000 eksemplarer – og straks man får det i hånden, kan man tydeligt se, at der er sket store forandringer. Guiden har simpelthen fået et helt nyt udseende i forhold til de foregående år. ”Lysets Land” udkommer i år i A4-format og dermed i dobbelt størrelse i forhold til tidligere. Der er også tale om et helt nyt layout og nye tekster, og i år er kataloget for første gang trykt på miljøgodkendt papir, som stammer fra miljøansvarligt, bæredygtigt skovbrug. I den ny turistguide er der endvidere langt flere store og stemningsskabende billeder, som netop viser det flotte lys, der kendetegner Toppen af Danmark som Lysets Land.

Fokus på de fire årstider
”Med det ny layout og med det miljøgodkendte papir vil vi gerne levere et helstøbt produkt, som understreger den betydning, vi tillægger lyset, naturen og de fire årstider i Toppen af Danmark,” siger turistchef Inger Grund Petersen, Sæby, der er formand for Toppen af Danmarks Lysets Land-udvalg.

Blandt de øvrige nyheder i guiden er der et særligt fugletema, og der er også gjort noget ekstra ud af at fortælle om Stygge Krumpen. Dermed lægges selvfølgelig op til TV2s julekalender i 2011, der netop handler om den farverige bisp og hans nordenfjords gøren og laden. Indholdsmæssigt er der i år desuden mere fokus på de begivenheder og arrangementer, som finder sted i Toppen af Danmark i efteråret og vinteren.

”Vi glæder os til at præsentere den ny og inspirerende turistguide både indenlands og udenlands. Guiden er nu at finde på hylderne på alle landets turistbureauer samt på overnatningssteder i Toppen af Danmark, og i udlandet distribueres den primært via VisitDenmarks kontorer i Norge, Sverige, Holland og Tyskland”, fortæller Inger Grund Petersen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Turistguiden ”Lysets Land” har fået helt nyt look' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER