Læs denne uges Finansbarometer lige her

1. marts 2011 - kl. 15:09 - af Henrik Christensen (web-redaktør)

SaebyAvis bringer hver uge en analyse der er udarbejdet af Danske Markets Research, som er en afdeling af Danske Bank. Det er en uafhænging analyse der er henvendt til alle der interesserer sig for finansmarkedet, uanset hvilket pengeinstitut man benytter.

Danskernes bankkonti skrumper

Danmark

De danske husholdninger havde 772,7 milliarder kroner stående som indlån i banker og andre finansielle selskaber ved udgangen af januar. Det svarer til 178.000 kroner pr. voksen dansker. Men selv om det er et stort tal, er det faktisk 7,7 milliarder kroner mindre end en måned tidligere. Korrigeret for sæsonudsving svarer det til et fald på 0,9 %, og det er det første betydelige fald, vi har set siden 2008.

Under krisen er vores disponible indkomst steget samtidig med, at vores forbrug er faldet, og vi er blevet ved med at optage flere realkreditlån. Resultatet har været en betydelig stigning i bankindeståender. Det er ikke mærkeligt i betragtning af, hvor alvorlig en krise, vi har været igennem. Rigtig mange har valgt at polstre økonomien, så der var noget at stå imod med, hvis man for eksempel skulle blive arbejdsløs.

Men i januar gik trafikken altså den anden vej. Man skal selvfølgelig ikke lægge for meget i en enkelt måneds tal, men det kan være et tegn på mere normale tider. Væksten i indkomsterne er nemlig ved at være et overstået kapitel. 2011 byder på skatteforhøjelser, hvor 2010 og 2009 var år med betydelige lempelser. Renten er ikke længere faldende i noget større omfang, og lønvæksten er meget beskeden – især sammenlignet med inflationen, der er på vej op.

Trods det regner vi faktisk med at se fremgang i forbruget i år. Hvis bare ikke opsparingen vokser i samme tempo som i de rigtige kriseår, vil det automatisk give et løft til forbruget, og der er jo også mulighed for, at nogle vil bruge lidt af de penge, der er lagt til side.

Renter

Det dominerende tema på de globale obligationsmarkeder i denne uge har været den tiltagende uro i Libyen. Afbrydelsen i landets olieleverancer og tiltagende frygt for afsmitning til andre olieproducerende lande i regionen har medført en voldsom stigning i olieprisen og ramt den globale risikoappetit.

Med den stigende bekymring over inflationen i ECB over de seneste måneder, har den hastige olieprisstigning øget spekulationerne om, at centralbanken kan signalere tidligere renteforhøjelser end vi p.t. forventer. Markedet indregner nu en fuld renteforhøjelse fra ECB i august eller september.

I den lange ende af kurven er renten faldet på baggrund af en faldende risikoappetit og et forholdsvis markant fald i de lange amerikanske obligationsrenter. Dermed har den aktuelle situation med højere oliepriser og faldende risikoappetit været ‘perfekte’ forhold for en fladning af rentekurven på det tyske og det danske obligationsmarked.

I den kommende uge vil fokus fortsat være på Nordafrika og Mellemøsten. Den største bekymring lige nu er, om Saudi-Arabien bliver revet med. Det vil i givet falde være stærkt negativt for risikoappetitten og medføre yderligere fladning af rentekurven.