Hvor mange flere unge danske soldater skal…

15. november 2010 - kl. 2:34 - af Henrik Christensen (web-redaktør)

…betale den højeste pris?
Så skete det igen, en ung dansk soldat måtte lade livet for en håbløs kamp i Afghanistan, en krig der er bestemt at vi skal deltage i fra politisk side. Jeg er selv far til en udsendt soldat netop i den deling og gruppe hvor den dræbte soldat kom fra, så i dag sidder jeg tilbage med en meget tom fornemmelse og spørger mig selv , hvad skal den krig dog nytte? Svaret er og bliver det ved jeg ikke, hvor mange unge danske mænd og kvinder skal miste livet, før de politikker der vedtog at vi skulle deltage i krigen vågner op?

Det er nemt for politikkerne at udtale deres medfølelse, men mon de mener det? jeg tror det ikke, de kan ikke forholde sig til hvordan det er at være pårørende til en udsendt soldat, deres unge er jo blevet herhjemme i Danmark, Prøv at forestille jer de bekymringer vi som pårørende går med hver eneste dag, og ikke nok med det så skal vi dag efter dag hører på pressen negative udlægning om vores soldater, Vi pårørende støtter ikke nok op om vores soldater, vås siger jeg bare i skulle bare prøve hvad det ville sige at leve med angsten hver eneste dag. Ærligheden i politikkernes udtalelser kan jo bare ses i ” Hvor mange bære den gule sløjfe af dem? jeg har kun set en eneste politikker bære den, og det er den bedste forsvarsminister vi nogen sinde har haft i Danmark, nemlig Søren Gade, en mand der virkelig er savnet inden for militæret.

Det er dybt frustrerende for os som pårørende, ikke nok med at vi skal leve med frygten og angsten hver eneste dag, så skal vi også belemres med levebrøds politikkernes udmeldinger hver eneste dag og ikke mindst pressen behandling af nyhederne fra krigen, i skulle bare prøve hvad det vil sige at leve med den frygt og angst hver eneste dag, så kan det måske være i fik et andet syn på det der foregår dernede.

Jeg ved at den faldne soldaters kammerater fra gruppen er dybt berørt af denne tragiske hændelse, jeg håber de får alt den hjælp de behøver, jeg er sikker på at de politikker der vedtog at Danmark skulle gå i krig sover ubekymret i nat, hvor i mod jeg ikke tror det samme gør sig gældende for de soldater der stod den afdøde soldat nær i Afghanistan.

Vi havde selv den fornøjelse at være sammen med den nu afdøde soldat da han var hjemme på Leave her i oktober/ november, og jeg kan kun beskrive ham som en meget sympatisk mand, der vidste hvad det var han havde meldt sig til, han kendte til risikoen ved det, men alligevel er det jo ikke lige det man regner med det skal ende med, det gør bare så ufattelig ondt i sjælen at det skete, og vores tanker går til de pårørende.

Jeg håber at de danske politikker meget snart vågner op og følger andre landes beslutning om at trække vore soldater hjem fra en håbløs mission, vi har ikke noget at gøre i Afghanistan, en krig i mod fanatisme som er umulig at vinde, så kære politikker vis nu mandsmod og træk vores soldater hjem.

Anders Fogh der var statsminister på daværende tidspunkt, har jo opnået hvad han ville, så hvor mange unge soldaters liv vil i politikker have på jeres samvittighed før, i vågner op ag tager den eneste rigtige beslutning at trækker soldaterne hjem?

Skrevet af en meget frustreret og bekymret far til en udsendt soldat på ISAF hold 10 i Afghanistan netop nu