Sæby kåret til Nordjyllands bedste…

Sæby kåret til Nordjyllands bedste…

27. oktober 2010 - kl. 0:51 - af

Sæbys golfbane er for nyligt blevet kåret som Nordjyllands bedste i sæsonen 2010. Kåringen fandt sted på  www.golf.dk som på nuværende tidspunkt afholder en afstemning blandt læserne om, hvilken golfbane der var årets bedste i Danmark i den forgangne sæson.

Af nordjyske baner deltog: Blokhus, Brønderslev, Dronninglund, Frederikshavn, Hals, Hirtshals, Hjørring, Hvide Klit, Jammerbugten, Læsø, Løgstør, Løkken, Nordvestjysk, Sebber Kloster, Sindal, Sæby, Øland, Ørnehøj, Aabybro og Aalborg.

Sæby Golfklub vandt afstemningen i Nordjylland med hele 20% af stemmerne – andenpladsen gik til Aalborg Golfklub med 14% af stemmerne. Nu venter der i nærmeste fremtid en semifinale, hvor begge klubber deltager og endeligt en finale gældende for hele landet.

Ifølge klubbens bestyrelse kan vi bl.a. takke en dygtig green keeper med stab for det flotte resultat. I forbindelse med den lange og hårde vinter valgte Sæby Golfklub at udskyde åbningen af banen , hvilket betød, at sæsonen kom sent i gang i forhold til andre klubber. Denne beslutning skulle vise sig, at være afgørende for banens standard igennem hele sæsonen. I Sæby har vi haft en fantastisk bane hele sæsonen med velplejede greens og fairways.

Et andet afgørende punkt er den gode atmosfære, der hersker i klubben! Dette skyldes især et godt samarbejde imellem klubbens sekretariat v. Else Marie, proen Jakob Borregaard og Sæby Golfcafé v. Keld Hansen. Endvidere skaber de mange medlemmer nye såvel som gamle en god og positiv stemning i klubhuset og på banen.

Sæby Golfklub har oplevet en mindre nedgang i antallet at green fee gæster bl.a. fordi sæsonen 2010 har været kort. Til gengæld har klubben oplevet en stor medlemstilgang især blandt nye golfere, der har valgt at spille golf i Sæby Golfklub, hvilket klubbens bestyrelse ser som en meget positiv udvikling.

Denne positive omtale af Sæby golfbane vil forhåbentlig resultere i at endnu flere golfspillere i Danmark og i Udlandet får lyst til at besøge klubben i den kommende sæson.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby kåret til Nordjyllands bedste…' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER