IF Skjold Sæby’s serie 1 spillede 1-1 med Birkelse

IF Skjold Sæby’s serie 1 spillede 1-1 med Birkelse

25. august 2010 - kl. 10:14 - af

Søndag aften tog Sæbys serie 1-hold mod Birkelse i en tidlig topkamp i rækken. Efter en lige affære, endte kampen 1-1 efter 0-0 ved pausen.

Sæbys træner Karsten Thomsen havde udtaget følgende hold til kampen (4-4-1-1):

Stefan W. Henriksen

Anders Engen – Tobias Overlade – Nicolaj Eliasen – Simon Rafn (20 min ud: Lars Arendrup)

Dennis Poulsen – Daniel Overlade – Jens Lorenzen – Bjarke Skov

Patrick Nødgaard

Tim Jensen (45 min ud: Patrick Hoffmann)

Bænken: Patrick Hoffmann, Lars Arendrup og Steffen Rasmussen (blev ikke benyttet)

Begge hold havde en præmieresejr med i bagagen, så der var på forhånd lagt op til en lige og spændende duel om at hænge på Asaa i toppen af rækken. Birkelse indledte kampen bedst, og med deres fysiske spil fik de lagt et mindre pres på hjemmeholdet. Det blev ikke til de helt åbne muligheder, blot et par halve af slagsen efter dødbolde, i form af hjørnespark, friskpark og lange indkast. Herefter kom Sæby bedre med i kampen, og holdet begyndte nu at finde det fine pasningsspil frem fra tirsdagens kamp mod Jetsmark. Her fik Jens Lorenzen en god mulighed på kanten af feltet, men Sæby-spillerens afslutning sneg sig snært forbi den fjerneste stolpe.  Sæby-presset blev intensiveret efter cirka en halv time, da en af Birkelses angribere måtte forlade banen i 10 minutter efter et gult kort. I perioden blev det til flere gode muligheder til hjemmeholdet, men desværre manglede skarpheden i de afgørende situationer. Først fik Dennis Poulsen en god aflevering i dybden, men desværre sprang bolden fra ham, da han skulle tage det afgørende træk. Momentet senere fik Tim Jensen en god stikning bag Birkelses forsvar, men fra en spids vinkel sparkede han over mål. Sidst, men ikke mindst, havde Bjarke Skov en stor chance. På en flot aflevering fra Daniel Overlade, kom Bjarke alene med Birkelse-keeperen, men desværre for Sæby fik han pareret afslutningen. Derved måtte de to mandskaber gå til pause med stillingen 0-0.

I starten af 2. halvleg fortsatte Sæby med at presse Birkelse tilbage på banen, men uden at komme frem til de store muligheder. Efter cirka 10-15 minutter af 2. halvleg opstod et par afgørende momenter i kampen. Først måtte Sæbys Jens Lorenzen indkassere et gult kort for en nødbremse i en Birkelse-kontra. Kort efter måtte også Sæbys Anders Engen ud i 10 minutter, da han modtog et gult kort. De resterende 9 Sæby-spillere kæmpede dog flot, og holdt Birkelse fra at score i undertalsperioden. Kort efter Sæby var blevet fuldtallige, opstod der tumult omkring en dødboldsituation. Tobias Overlade kom i tumult med en modspiller, og dommeren takserede skubberiet som et slag, og derved direkte rødt kort. Endnu engang måtte Sæby altså spille i undertal. Birkelse fik etableret et godt tryk ned mod Sæby-målet, men med flot forsvars- og målmandsspil, fik Sæby afværget i alle tilfælde. 5 minutter for slutfløjtet opstod endnu et afgørende moment i kampen. Lars Arendrup begik frispark i venstresiden og modtog et gult kort. Herefter flyttede Patrick Hoffmann bolden tilbage hvor forseelsen var begået, men dommeren takserede også dette til et gult kort. Til sidst modtog en Birkelse-spiller også et gult kort, og Birkelse var således i overtal 10 mod 8. Naturligt lagde de Birkelse nu et endnu hårdere tryk ned mod Sæby-målet, men på flot vis kæmpede de resterende Sæby spillere med alt hvad de havde lært. Efter cirka 88 minutter fik Birkelse et indkast i deres højreside, som blev kastet langt indover. Desværre for Sæby-spillerne, blev bolden rettet af 3-4 gange, og endte til sidst i målet bag en sagesløs Stefan Henriksen. Herefter satsede Sæby alt, og fik tilkæmpet sig et hjørnespark i højresiden. Hjørnesparket endte i venstre side hos Daniel Overlade, der tog et træk mod baglinjen, og slog en følt bold mod bageste stolpe. Her kom Nicolaj Eliasen flyvende, og kunne flot heade bolden ind til 1-1. Det var en stor forløsning for Sæby-holdet, og en meget vigtig scoring, der sikrede et vigtigt point. Alt i alt må 1-1 betegnes som et fair resultat i en velspillet kamp mellem de to serie 1-mandskaber.

Tekst: Jens Lorenzen

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'IF Skjold Sæby's serie 1 spillede 1-1 med Birkelse' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger