
Frisør Berg tømt for hårprodukter i nat
16. juli 2010 - kl. 10:04 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Lige efter midnat, hvor roen havde sænket sig over Sæby, var freden atter forbi. Hos Berg i Vestergade, blev ruden i fordøren smadret af ukendte gerningsmænd, som herefter forsynede sig med et endnu ukendt antal hårprodukter. Nordjyllands Politi har endnu ikke været på stedet, da flere frisører i området har været udsat for indbrud i nat.
Frisør Berg i Vestergade er ikke lukket pga. indbruddet men der ligger fortsat glasskår og andet i indgangspartiet og det bliver først fjernet når politiet har optaget rapport på stedet.
Hos frisør Berg opfordre de folk der bliver tilbudt billige produkter, voks osv. om at tænke sig godt om. Der er ikke andre end frisører der har tilladelse til at sælge den slags, hvorfor de efter al sansynlighed er stjålet, fortælles det.
Det er typisk på nettet og privat tingene bliver solgt, så det er ikke så svært at genneskue fortæller de hos Berg.
Har du oplysninger om sagen, hører Nordjyllands politi gerne fra dig på telefon 1-1-4.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Frisør Berg tømt for hårprodukter i nat' til en bekendt