Understed Præstegård på private hænder

Understed Præstegård på private hænder

12. juni 2010 - kl. 0:13 - af

Understed Præstegård ligger i smukke omgivelser syd for Understed. Mod øst og syd ser man det store panoramalandskab med åbne marker og skov, og nærmest nabo Understed Gamle Præstegård. Mod vest og nord ser man skoven, Understed, hvor byens flotte gamle middelalderkirke ligger.

Sydvest for præstegården, ligger byen Karup, og på højdepunktet vest for byen ligger Karups gammel middelalderkirke. Herfra er der udsigt over store dele af Vendsyssel med de mange nabokirker. Det er og har været et flot landskab at bo og være sognepræst i. Jeg tror også de præstefamilier, der har boet i Understed Præstegården, har nydt omgivelserne, i og omkring præstegården.

Fra omkring 1908 har der været bopælspligt i Understed Præstegård, for præsten, som havde embedet i Understed & Karup pastorat. Til embedet har man også været tilknyttet nabokirkerne, som afløser og hjælpepræst, de seneste år har det været ved Bangsbostrand Kirke, og nu i Sæby Kirke. Her skal man nok have historiebøgerne frem, for at få det helt klarlagt. Det hele begyndte inden, det var almindeligt at præsten havde bil, så det var hesten eller cyklen, der måtte trækkes frem, når sognepræsten skulle ud til sine sognebørn eller til kirken, for at holde gudstjeneste. Der er løbet meget vand i bækken nede bag præstegården i de mange år, og meget har forandret sig.

Der er nu gået ca. 100 år hvor Understed Præstegård har været brugt som præstebolig. I januar 2008 flyttede den sidste præstefamilie fra Understed Præstegård, på grund af indeklimaet i præstegården.

Nye regler fra Kirkeministeriet betød, at præsterne skulle til at betale husleje efter nogle mere ensartede regler. Det bevirkede at alle præsteboliger skulle omvurderes. I efteråret 2007 kom vurderingsfolkene til Understed Præstegård. Det var dem der havde næse for indeklimaet, de fattede mistanke om skimmelangreb.

Understed & Karups Menighedsråd blev pålagt, af Provstiet, at vi skulle iværksætte en undersøgelse af indeklimaet i bygningen. Det blev arkitektfirmaet Brix & Kamp, der foretog undersøgelsen, og de udarbejde en rapport, som viste at præstefamilien burde flytte fra Understed Præstegård, på grund af skimmelangreb, som kunne skade deres helbred. Bopælspligten blev søgt ophævet og Understed Karup Menighedsråd lejede et hus i Sæby, her boede præstefamilien i halvtandet år, for så at flytte i ejet hus i Frederikshavn.

Understed & Karup Menighedsråd blev af Provstiet frarådet at renovere Understed Præstegård, det ville blive for dyrt i forhold til, at vi har en præst på halv tid, og det er så her der går strukturændring i Understed & Karup Pastorat, og man i Provstiet begynder at snakke om de seks kirker ved Sæby, som er Understed & Karup / Hørby & Badskær / Sæby & Volstrup.

Jeg vil slutte her med orienteringen omkring Understed Præstegård, men vil vende tilbage med mere nyt fra sognet i næste kirkeblad.

Vi i Understed & Karup Menighedsråd vil byde de nye ejere Ruth og Tage Jensen velkommen til Understed Præstegård, og ønsker for dem at de vil falde godt til i Understed Præstegård.

På vegne af Understed Menighedsråd

formand Frits S. Christensen

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Understed Præstegård på private hænder' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger