Tredje afdeling af Tour de Pedal i Sæby
12. maj 2010 - kl. 0:05 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Tredje afdeling af årets Tour de Pedal løb af stablen tirsdag den 11. maj. Det var køligt i vejret, men alligevel troppede der 69 friske deltagere op og cyklede den 15 km lange tur. Turen gik fra SFI`s klublokaler via Sæbygårdvej og Understedvej gennem Understed og videre ad Gadholtvej til Sulbæk og ad Sæbybanestien og Boelsmindevej tilbage til klublokalerne, hvor der var præmieoverrækkelse.
Præmierne til aftenens cykelarrangement blev sponseret af Sæby Fiskeindustri og der var præmier til alle deltagerne.
Onsdag den 5. og torsdag den 6. maj, blev der også trampet hårdt i pedalerne, hvor vendepunkterne var henholdsvis modelflyveklubben Ørhedevej og Understed Kirke.
Sponsorerne var Cykelgården, Super Brugsen og Sparekassen Vendsyssel. De heldige vindere var:
Otto Arvad, Harborgvej, Arne Pedersen, Henrik Ibsensvej, Annie Nielsen, Rådhusvej, Anette Nedergaard, Uldallsvej, Bithe Nielsen Vævervej, Åse Back, Toftevænget, Johanne Hesselvig, Pilevej, Carl August Christensen, Parallelvej, Gurli Christensen, Hans Dyresvej og Thomas Nedergaard, Uldallsvej.
Vendepunktet på onsdagens ringcykling er vejkrydset Grønhedevej / Dyrhedenvej.
Kr. Himmelfartsdag torsdag den 13. maj er der ikke arrangeret ringcykling.
På tirsdag den 18. juni afholdes sæsonens 4. afdeling af Tour de Pedal med start fra Firmaidræt Sæbys klublokaler på Sæbygårdvej 32b, skriver Leif Sørensen, Firmaidræt Sæby.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Tredje afdeling af Tour de Pedal i Sæby' til en bekendt