Natteravnene i Sæby fylder 5 år og det skal fejres!
4. maj 2010 - kl. 0:16 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Det fejres med en lille sammenkomst på Torvet i Sæby lørdag den 8. maj fra kl. 10-12.
Her vil der blive serveret kaffe og kagemand (sponsoreret af Sæby Konditori) og alle – måske især forældre til børn i “den nye gå i byen alder” er selvfølgelig velkomne.
Vi vil være klar til at besvare spørgsmål om, hvad Natteravnene er for nogle størrelser, og om hvordan vi kan hjælpe de unge her og nu.
Så bare kom og spørg løs! – og måske har du også lyst til at blive en del af Natteravnene.
Velkommen til en god “snak” på Torvet lørdag den 8. maj kl. 10-12.
2 kommentarer til “Natteravnene i Sæby fylder 5 år og det skal fejres!” under annoncerne.
1. Hvad laver en natteravn egentlig?
2. Hvorfor gør du det frivilligt?
3. Hvad gør I hvis I ser nogle der kommer op og slås?
4. Kommer de unge selv til jer, hvis der er problemer?
5. Hvad er det værste du har set på gaden?
6. Hvor lang tid har du været natteravn?
7. Synes du at volden er blevet værre?
8. Hvad gør I hvis I ser en der sidder alene eller kaster op?
9. Hvad gør I, hvis I ser en eller anden, der slinger hen ad gaden, som begynder at skubber eller råbe efter jer?
10. Er der nogle bestemte områder, hvor der typisk opstår ballade?
Er du nysgerrig omkring Natteravnenes arbejde, så gå ind på natteravnene.dk – her kan du også finde din lokale forening.