Østervrå bliver lidt grønnere ved fælles hjælp

Østervrå bliver lidt grønnere ved fælles hjælp

3. maj 2010 - kl. 0:06 - af

Torslev Skole og Østervrå Borgerforening har i fællesskab gjort byen lidt mere grøn med flere hundrede træer.

I alt 400 træer blev sat i jorden en formiddag i sidste uge, godt hjulpet på vej af elever og lærere fra Torslev Skoles mellemtrin som omfatter eleverne fra 3. til og med 6. klasse. Det er især området ved Skovsøen som fremover vil fremstå lidt mere frodigt.

Eleverne kunne vælge at lægge en sten eller på anden måde lave en personlig markering af et træ. Vi håber på den måde, at eleverne fremover vil holde lidt øje med deres træ, og at de også vil føle lidt mere personligt ansvar – for de nyplantede træer især, men selvfølgelig for miljøet i det hele taget, forklarer lærer Birthe Rothmann.

Da et par voksne under gravearbejdet luftede tanken om, at de unge mennesker måske om 10-15 år kunne gå i området og fortælle deres egne børn, at de havde plantet netop dette træ, var det tydeligt at læse i de unges ansigter, at de voksne de er nu ikke altid helt rigtig oveni hovedet….
Genplant Planeten

Lærer Birthe Rothmann underviser bl.a. i natur og teknik, og via den vej modtog hun et tilbud fra projektet Genplant Planeten. Et tilbud om gratis træer for at gøre noget i sagen mod CO2 udslip og klimabalancen.

Jeg synes, at det var et rigtig spændende tilbud, forklarer Birthe Rothmann, som straks gik i gang med at spørge familie, venner og kolleger, om de ikke kunne tænke sig at plante nogle træer. De fleste kunne da godt bruge et par stykker i haven, en enkelt ville gerne plante et læbælte, men da der var udsigt til mange flere træer, så måtte jeg jo forsøge at finde en større aftager, fortæller Birthe Rothmann, og det førte til en kontakt til Østervrå Borgerforening, som straks var med på ideen.

Vi er rigtig glade for henvendelse fra skolen. Det er dejligt, at vi kan hjælpe hinanden, siger formand René Pedersen, som sammen med de øvrige bestyrelsesmedlemmer i borgerforeningen har været rundt i byen for at finde udvalgte steder, hvor træerne kunne blive plantet.

Birthe Rothmann har fået leveret i alt 1.100 træer fra den lokale Holms Planteskole, som er med i projektet. 400 er plantet i Østervrå, Thorshøj Anlæg skal have 100 og resten er gået til privat regi.

Læs mere på Skoven i skolen www.skolen-i-skoven eller søg på genplant planeten.
ÅB

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Østervrå bliver lidt grønnere ved fælles hjælp' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER