Rundvisning og åbent hus i det nye Rådhus i Frederikshavn

Rundvisning og åbent hus i det nye Rådhus i Frederikshavn

5. april 2010 - kl. 7:47 - af

Rådhuset i Frederikshavn er forvandlet fra inderst til yderst og fra kælder til kvist. Nu får alle interesserede mulighed for at se og opleve huset indefra, nedefra og oppefra.
Reception for samarbejdspartnere

Invitationer til en reception for alle dem, der har deltaget i renoveringen af rådhuset, udsendes i disse dage. Receptionen finder sted den 14. april.

Guidede rundvisninger

Adskillige foreninger, virksomheder og borgere har allerede efterspurgt rundvisninger i det nyrenoverede Rådhus. Fra medio april får de og alle andre mulighed for at booke en guidet rundvisning i hele rådhuset. Guiderne er ansatte på rådhuset, der forinden har deltaget i et mini-kursus i rådhusets historie, renovering og indretning. Nærmere oplysninger om de guidede rundvisninger annonceres på kommunens hjemmeside www.frederikshavn.dk umiddelbart efter påske.
Åbent Rådhus

Rådhuset er åbent for alle borgere, når der er Open By Night i Frederikshavn fredag den 4. juni. På Borgertorvet bliver der masser af aktiviteter for børn og voksne i tidsrummet kl. 16 – kl. 22. Borgmester Lars Møller klipper snoren og holder åbningstalen, før det går løs med underholdning og guidede rundvisninger for alle, der gerne vil se og opleve hele rådhuset.
Programmet for Åbent Rådhus-arrangementet er ved at tage form. Når tiden nærmer sig, annonceres programmet på kommunens hjemmeside og i den lokale dagspresse.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Rundvisning og åbent hus i det nye Rådhus i Frederikshavn' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger