Sodastream bli’r et hit i Sæby denne sommer!
2. april 2010 - kl. 4:10 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Står det til Mette Nørregaard fra Kop & Kande i Sæby, så er en Sodastream maskine det eneste, der du’r lige nu. Det skyldes måske, at hun fra på lørdag og en uge frem laver en kampagne omkring dette emne for på den måde at færdiggøre sin fagprøve.
Mette er i øjeblikket ved at lægger sidste hånd på sin kampagne og holder demonstration af sodastream (sodavandsmaskine) de næste to lørdage i tidsrummet kl. 11-13. Her vil hun blandt andet vise, hvor let det er at bruge maskinen, og hvor let den er at rengøre.
Sodastream er jo for mange nostalgi – det er ca. 20 år siden, den første gang var populær i Danmark. Nu er den her så igen – bare i et nyt tidsvarende design.
Det der er så smart ved maskinen er, at den er miljøvenlig, både i form af genbrug af flasker samt ved, at al den transport af de mange tusinde liter sodavand, der daglig sker på de danske landeveje undgåes, og derved spares også på CO2 udledningen, fortæller Mette og fortsætter: “Der er også penge at hente ved selv at fremstille sin sodavand, og så kan det jo kun være et stort plus, at den indeholder 33% mindre sukker og mindre kalorier.
Så hvis man er frisk, er der her penge at sparer på både maskine og tilbehør den næste uge, og mulighed for at deltage i en konkurrence, hvor præmien er et halvt års forbrug (2 kulsyrepatroner + 6 smagskoncentrater), slutter Mette Nørregaard fra Kop & Kande i Vestergade.
Mette er snart færdiguddannet som isenkræmmer, og vi på SaebyAvis.dk ønsker hende held og lykke med projektet og fagprøven.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sodastream bli’r et hit i Sæby denne sommer!' til en bekendt