
Ordet er frit: Ikke påskeharer, men tyve…
2. april 2010 - kl. 7:52 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Påskeharerne har sikkert travlt med at gemme påskeæg i de mange forårshaver.
Dog tror vi ikke på, at en lille påskehare, kan flytte rundt på en motor-plæneklipper, samt en tung ukrudtsbrænder, som var sat helt ind i det nederste hjørne af haven…og sætte de to ting, midt på vores græsplæne i baghaven.
Det skete mandag aften, (d. 30.marts-10).
Manden i huset, går altid en runde om huset inden sengetid, med en tændt smøg eller pibe, og opdagede dermed, at tingene var flyttet på.
Vi, min mand og jeg, har mine tre voksne drenge på påskeferie, og da vi bor i et mindre hus, plejer et par af drengene at sove på drømmesenge, i vores stue.
Den næste aften, ved midnatstid, (tirsdag d. 31. marts-10), kom mine sønner farende ind til os, i vores soveværelse, og fortalte, lidt febrilske, at der var nogen der havde lyst med lygter, ind igennem persiennerne..!
Jeg bad dem alle tage tøj på, slukke al lys, og gå ud af hver sin dør…terrassedør, bryggersdør, og fordør, så vi måske kunne afspærre flugveje fra matriklen.
Men, selvfølgelig var der ingen at se. Vi gik alle en runde om det nærmeste kvarter, uden at se skyggen af nogen.
Da vi gik ind, tog min mand mere tøj på, og gik en større runde, for at sikre sig, at de var væk.
Jeg var lidt urolig, og det strejfede mine tanker, at det ligeså godt kunne være et ensomt ældre menneske, det gik ud over næste gang. Og hvor konsekvenserne kunne blive fatale. Det kunne jeg ikke bære at tænke på.
Og selvom min mand mente, at det ville være svært at få politiet herud, ringede jeg aligevel til alarm-centralen, og kom frem til Ålborg Politi, som lykkeligvis, havde en patruljevogn i Sæby.
De kom i løbe af fem minutter, og min mand og mine sønner, fortalte om hændelsen, hvorefter betjentene kørte igen.
Jeg kunne godt have ønsket mig, at det var en sød hændelse, som f.eks en lille påskehare med overraskelser, istedet for disse lømler, der skulle præge vores påske.
Hermed vil jeg gerne advare om, at man er ekstra påpasselig med aflåsning af døre og vinduer, både dag og nat, da indbrud er blevet en del af dagligdagen.
Måske endda også låse, dersom man har en stor have, og skal arbejde i den fjerneste ende. Eller “bare lige” skal ind til naboen et øjeblik.
Som vi alle er bekendt med, via medierne, har indbrudstyvene ingen hæmninger.
Pas på dig/jer derude.
Venligst
Lene Bach (Blomsten)
Chr. Pedersensvej 39, SÆBY
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ordet er frit: Ikke påskeharer, men tyve...' til en bekendt