Stuehus på Gedebjergvej i Sæby udbrændte

Stuehus på Gedebjergvej i Sæby udbrændte

5. marts 2010 - kl. 22:56 - af

OPDATERET KL. 01.45 For ganske kort tid siden kl. 21.56 indløb en melding om brand på Gedebjergvej i Sæby. Falck fra Sæby er kørt til stedet, men afventer assistance fra Frederikshavn, da vejen til ejendommen er svær tilgængelig p.g.a. sne og is.

Der er sendt et stort slukningsmandskab til stedet.
Der er ild i landejendommens overetage samt halvdelen af underetagen.

Falck har pt. 2 køretøjer fremme og afventer salt og grus fra Frederikshavn, da tankbilen sidder fast på en stigning umiddelbart før ejendommen.

Man kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget om årsagen til branden.

Saebyavis.dk følger sagen og holder læserne løbende opdateret.

Opdatering kl. 23.35
Falck’s vagtcentral oplyser at der er tilkaldt en gummiged, for effektivt og hurtigt at få ryddet vejen frem til ejendommen.
Det er som sagt stuehuset på gården der brænder. Der er ingen ambulancer tilkaldt, hvorfor vi må formode der ikke er personer i huset, fortæller Falck’s vagtcentral.

Opdatering kl. 01.45
Stuehuset på Gedebjergvej er total udbrændt, den 80 årige beboer i huset, var hjemme da branden brød ud. Han er dog ikke kommet noget til, men han er naturligvis rystet over tingene. Alle hans ejendele er selvsagt gået op i røg.
Falck er fortsat på stedet, og indsatsleder Bo Isaksen oplyser at der kan gå timer inden efterslukningen af det udbrændte hus er slut.
Teknikere skal mandag forsøge at fastslå brandårsagen, som stadig er ukendt.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Stuehus på Gedebjergvej i Sæby udbrændte' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER