215 boliger til salg i Sæby lige nu.
28. januar 2010 - kl. 8:59 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Tænker du på at købe en bolig i Sæby, er det nu blevet meget nemmere. På boligportal.dk kan du finde alle de boliger, der er til salg i Sæby. Hvor tit siden bliver opdateret vides ikke – i hvert fald er der tilsyneladende ikke solgt huse siden august måned 2009 – men det kan naturligvis skyldes problemerne med den nye digitale tinglysning.
Men hvis man nu står og gerne vil have sig en bolig i Sæby – det være sig helårs eller fritids, så er der nok at vælge imellem:
Det dyreste koster 6 millioner kroner og det billigste koster kr. 262.937
Det ældste hus er bygget i 1750 og det nyeste i 2009
Det største hus er på 477 kvadratmeter, det mindste på 97 kvadratmeter
Der er fra 1 værelse til 11 værelser.
Kvadratmeterprisen går fra kr. 2.625 til kr. 49.950.
Den største grund er på 76.373 kvadratmeter og den mindste på 0 kvadratmeter (beliggende på havnen i Sæby)
Liggetiden er fra 1 dag til 1.225 dage.
Når du så har fundet en bolig, der lyder interessant hvad angår pris, beliggenhed og størrelse, trykker du bare på: Se bolig hos ejendomsmægleren – og vupti er alle oplysninger, billeder m.v. til rådighed.
Og vil du lære kvarteret at kende, kører du bare en tur med Google Street, her er Sæby ikke helt oppe endnu, men enkelte boliger kan ses.
Så langt hen af vejen behøver folk der søger et hus, såmænd ikke engang at tage herop for at kigge.
(Men kom bare alligevel: Lyset, luften og alle de rare sæbynitter skal opleves in natura).
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af '215 boliger til salg i Sæby lige nu.' til en bekendt