Fastelavn, foredrag og meget mere i Sæby Kirke

Fastelavn, foredrag og meget mere i Sæby Kirke

13. februar 2026 - kl. 9:03 - af

Søndag den 15. februar holdes familiegudstjeneste i Sæby Kirke for alle børn og deres voksne efterfulgt af tøndeslagning for børn i alle aldre. Alle børn opfordres til at komme udklædt i kirken.
Når kattekonge og kattedronning er kåret, er der varm kakao og boller til alle.

Torsdag den 19. februar kl. 17.30 holdes suppeaften. Her er alle velkommen til en god varm suppe og et foredrag.
Denne gang vil ”den gamle” apoteker Preben Smed Jeppesen i ord og billeder fortælle om 50 år i farmaciens tjeneste.
Det begynder med uddannelsen og det lange efterfølgende virke som apoteker i Sæby, ligesom Preben Jeppesen vil have et par tilbageblik på farmaciens og de danske apotekers historie, herunder selvfølgelig den spændende apotekshistorie i Sæby.
Alle er velkommen – tilmelding nødvendig til Kirkekontoret.

Torsdag den 19. februar kl. 20.00 er der aftenmeditation i Sæby Kirke. Det er en kort, meget stemningsfuld gudstjeneste, fuld af lys og med tid til eftertanke og samvær i stilhed og med stille musik ligesom der synges og læses inspirerende tekster.
Alle er velkommen.

Hver søndag kl. 10.00 er der gudstjeneste i Sæby Kirke med efterfølgende fællesskab til kirkekaffe.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fastelavn, foredrag og meget mere i Sæby Kirke' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger