
Sæbypigen Babeth Hansson fra SOSNORD skal ud i den store verden
14. juli 2021 - kl. 6:12 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Babeth Hansson fra Sæby skal til Junior Grand Prix (JGP) i år. Det er mange år siden Frederikshavn Kommune havde skøjteløbere til udtagelse og konkurrence.
Babeth som til dagligt løber på skøjter i Skøjte og Sports Forening Nord havde en fantastisk sæson frem til Covid-19. Hun var den eneste, der tog en medalje til Danmark ved The Nordics, hvor Danmark sendte 12 løbere afsted.
Dansk Skøjte Union (DSU) har på baggrund af Babeths gode sæson og kvaliteter valgt at give hende en chance i den store verden. Hun skal rykke op som junior og kan derfor komme til JGP med mulighed for at samle point til et kommende Junior VM.
Danmark blev tildelt 3 konkurrencer. Den første er gået til Katarina Petersen fra Esbjerg. Den anden er gået til Anna Flora fra København. I denne konkurrence er Babeth også 1. reserve. Den tredje konkurrence er i Ljubljana i Slovenien og der skal Babeth afsted.
Babeth har været meget ked af nedlukningen i Frederikshavn.
“Det er fint, hvis jeg kun skulle konkurrere mod danskere, men da jeg i år rykker op som junior og er den yngste af de udtagene mod hele verden, så er det hårdt.”
Babeth har været lidt hårdere ramt end de øvrige, da Frederikshavn har valgt ikke at få is på, som de øvrige skøjtehaller i Danmark. Så der skal virkelig kæmpes.
Skøjteløberen var meget godt rangeret før nedlukningerne, så for at komme godt igang igen bliver der mange træningscamps. Lige nu træner hun sammen med løbere fra det svenske og norske landshold. Vi må håbe, at Babeth finder formen igen og kan starte på at udvikle sine talenter.
Når man træner og konkurrere på et højt plan er det vigtigt med venskaber. En af Babeths gode venner er Casper Johansson er en rutineret JGP skøjteløber og de kommer til at mødes flere gange under sæsonen.
Frederikshavn Kommune satser på bredden og ikke på eliten, hvilket desværre gør at Babeth ikke får istider nok til den eliteløber, hun er.
“Det synes vi som forening er meget trist, da Frederikshavn Kommune har en sportsatlet, som har masser af potentiale og et stærkt trænerteam bag hende, som kan føre hende videre og sætte Frederikshavn på kortet, hvad det gælder kunstskøjtning.”
Så det er en meget svær comeback, når man ligger på det høje plan, som Babeth nu gør. Men hendes mål har været at komme til Grand Prix og det kom hun.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.





Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæbypigen Babeth Hansson fra SOSNORD skal ud i den store verden' til en bekendt