Foto: Tommy Frost
Oplev Clement Kjersgaard på Læsø
14. juni 2026 - kl. 3:52 - af Jeanette Wildenhoft
Hvad vil Danmark med EU – og hvad vil EU i verden?
Dette spørgsmål er overskriften for det foredrag, som Clement Kjersgaard holder onsdag den 26. august kl. 19-21 i Læsø Bio, Byrum Hovedgade 82 i Byrum.
EU er midt i et historisk stormvejr. Skal vi sige farvel til den verdensorden, vi har taget for givet i 75 år? Og skal Europa forberede sig på at være ”alene hjemme” i en verden, der synes farligere og mere uforudsigelig end nogen ville have forventet for få år siden?
Sådan lyder det fra Clement Behrendt Kjersgaard (født 1975). Som 16-årig drog han til Hong Kong, hvor han tog sin studentereksamen og derefter blev han optaget på Universitetet i Oxford, hvor han læste filosofi, politik og økonomi.
I 2002 grundlagde han nyhedsmagasinet RÆSON – der i dag er større end nogensinde – og i 2021 historiemagasinet ÆRA, der fik en overstrømmende modtagelse bl.a. med 6 hjerter af 6 i Politiken. Siden 2004 har han arbejdet for DR, som ankermand på bl.a. “Debatten, “Deadline”, en lang række talkshows og programmer om internationale forhold, herunder “Verden efter valget” (om USA, 2024), “Vejen til Berlin” (2025, om det tyske valg) og senest “Verdenssituationen med Clement” (2025).
Arrangeret foregår i et samarbejde med Læsø Kulturråd og FOKUS Vendsyssel. Der er gratis adgang til foredraget, men der skal reserveres plads forud på FOKUS Vendsyssel www.fokus-vendsyssel.dk
Her ”købes” gratis pladser. Der kan bestilles både enkeltvis og lige så mange, man ønsker. Der er ikke en fysisk billet, men blot en kvittering for, at man har plads.
I forbindelse med foredraget har RÆSON og ÆRA et særligt tilbud til publikum, der kan aktiveres her: www.raeson.dk/tilbud
Tekst: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Oplev Clement Kjersgaard på Læsø' til en bekendt