Arkivfoto
Indlæg: Hvorfor tage til Rom?
21. juli 2024 - kl. 17:31 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Redaktionen har modtaget denne hilsen fra Per Christian Jensen.
Det er søndag, den 21. juli kl. 11.00. Scenen er Torvet i Sæby.
Vi sætter os ved et bord serviceret af Lanternen, og det vi ikke ved på dette tidspunkt er, at vi også sidder der tre timer senere.. Der er et fantastisk vejr – 23 grader og en let brise – og præcis klokken 11 starter årsagen til, at vi også sidder på de samme stole tre timer senere..! Glad, velspillet og harmonisk pop og rockmusik, med en overvægt af musik fra 60’erne, flyder lifligt ud over Torvet serveret af The Firebirds.
Der breder sig en stemning af afslappet sommerhumør tilsat ihærdige klapsalver mellem numrene. Publikum smiler fornøjet – det samme gør serveringspersonalet og folkene nede fra slagter Tranholm, der kommer i hurtigt tempo med sandwich af alle slags for ikke at tale om stjerneskud med mere.
Det er sommer i Sæby, og det bliver ikke meget bedre. Så hvorfor sidde på Peterspladsen i Rom i 42 graders varme, når du kan sidde i 23 grader tilsat et ekstraordinært velspillende orkester Firebirds på Torvet i 9300 Sæby..!
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Indlæg: Hvorfor tage til Rom?' til en bekendt