50 dage til VM: Håndboldfeberen raser allerede

50 dage til VM: Håndboldfeberen raser allerede

11. oktober 2023 - kl. 8:00 - af

Nedtællingen er begyndt! Om præcis 50 dage fløjtes den første kamp ved kvindernes håndbold-VM i gang i Arena Nord. Borgerne i Bifrost og elever i Strandby Skoles SFO har travlt med forberedelserne.

I hele Frederikshavn Kommune kører produktionen af hjemmestrikkede VM-huer på højtryk. 365 strikkere slå de første masker op, da de mødtes i Verdens Største Strikkecafé i Arena Nord i Verdensmålsugen.

Siden er endnu flere gået i gang med at strikke huer og lave farverige pomponer. I Strandby Skoles SFO arbejder en gruppe børn målrettet på at lave flest mulige pomponer inden deadline om fire uger:

– Børnene synes, det er sjovt at være med til at lave pomponer, der skal monteres på de VM-huer, som jeg og 364 andre har strikket. Børnene sætter sig, hvor de har lyst og hygger sig med at lave pomponer. En har sagt: ”Jeg håber, at den som får huen, bliver for glad den, jeg har været med til at lave”, fortæller Vivi Andersen, pædagog og står for Krea i Strandby Skoles SFO.

Vivi Andersen har allerede er nyt projekt, som børnene glæder sig til at kaste sig over, når de har afleveret en kæmpe pose pomponer. De skal lave dukkehuse af genbrugsmaterialer.

Værtskabet styrker fællesskabet

I Bifrost er borgere i beskyttet beskæftigelse også i fuld gang med at lave pomponer, når de ikke pakker el-artikler for virksomheden Elworks. Rikke Havsager, Camilla Rasmussen og Anna Borup er glade for at være med på VM-holdet, der laver gaver til gæsterne fra hele verden.

– Vi elsker håndbold, og vi er klar til at heppe og skabe masser af god stemning i Arena Nord, siger de tre håndboldfans, der fortsætter med at lave pomponer de kommende uger.

Anna Borup husker, hvor sjovt det var at mærke den festlige stemning, som især de rumænske fans var med til at skabe, da Frederikshavn var værtsby for VM i kvindehåndbold i 2015.

VM-hilsener, der varmer

Når deltagerne i kvindernes VM tjekker ind på deres hotelværelser i slutningen af november, får de en VM-hue i gave og en velkomsthilsen fra borgmester i Frederikshavn Kommune Birgit S. Hansen:

– I vores kommune er vi fælles om at byde verden velkommen og vise vores gæster værtskab i verdensklasse. Det er en glæde at opleve så mange, der samler sig om at strikke huer og lave pomponer – fra de yngste til de ældste. Det bringer os tættere sammen, skaber lokal stolthed og varmer vores gæster, siger borgmester Birgit S. Hansen.

Også det danske landshold, der spiller i Herning, og det grønlandske landshold, som spiller deres indledende kampe i Norge, får en VM-hue og en hilsen fra Frederikshavn.

Spar Nord Fonden støtter projektet ”VM i kvindehåndbold samler borgerne i nye fællesskaber” med 200.000 kr. Formålet er at skabe nye lokale fællesskaber for en række målgrupper, der samles om at være en del af noget større. 

Fakta
Danmark er værtsnation for VM i kvindehåndbold 2023 sammen med Norge og Sverige. Frederikshavn er værtsby sammen Herning og løfter opgaven i samarbejde med Dansk Håndbold og Sport Event Denmark. Danmark spiller alle sine kampe i Boxen i Herning.

Billetsalg
Billetter til VM i kvindehåndbold 2023 kan købes direkte gennem Ticketmaster – https://www.ticketmaster.dk/artist/26th-ihf-women-s-world-championship-2023-billetter/1173903

Billetpriserne i Frederikshavn er mellem 150 og 245 kr. pr. kampdag (billet gælder alle kampe på dagen)

Find mere information på:
https://www.enjoynordjylland.dk/nordjylland/oplevelser/vm-i-haandbold-2023

https://danskhaandbold.dk/vm-2023 (dansk)

https://aimtoexcite.com/ (engelsk)

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '50 dage til VM: Håndboldfeberen raser allerede' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger