Bakker I ikke op om det lokale erhvervsliv?

Bakker I ikke op om det lokale erhvervsliv?

22. februar 2021 - kl. 8:07 - af

Ofte bliver vi byrådsmedlemmer spurgt om ikke, vi/kommunen vil handle lokalt? Svaret er jo. Vi arbejder aktuelt på en ny indkøbs- og udbudspolitik, hvor det er tydeliggjort, at når det er muligt, tilrettelægger vi udbuddet så lokale kan byde. Byrådet har en stor interesse i et stærkt lokalt og konkurrencedygtigt erhvervsliv, og vi ønsker mest muligt samarbejde med det lokale erhvervsliv.

I udkastet til den nye politik på området er der også en retning i forhold til sociale-, uddannelses- og arbejdsklausuler.

Udkastet til den nye politik på indkøbs- og udbudsområdet har været i offentlig høring, og jeg er glad for, at bl.a. Erhvervsrådet og DI kom med input. Det er med til, vi får vendt flere vinkler.

Den nye politik kommer på plads her i foråret efter en tur mere i Økonomiudvalget og Byrådet.

Naturligvis vil vi/kommunen handle lokalt, men der er nogle faktorer, vi ikke kommer udenom eller kommer let omkring. Der er udbuds-og tilbudsloven, der er forpligtende aftaler mellem staten og kommunen om fælles indkøb, og så er der ikke mindst hensynet til at forvalte skatteborgernes penge mest effektivt.

Kommunen er ikke en ubetydelig kunde. Vi køber alt lige fra bleer til lastbiler. Vi bygger og reparerer for millioner hvert år. Derfor holder vi også et årligt møde lokalt, hvor Kommunen, Forsyningen og boligforeninger orienterer erhvervet om, hvad der er i pipelinen af projekter at byde på. Vi har også den ordning i kommunen, efter input fra erhvervslivet, at vi har hus-håndværkere til mindre opgaver, og så arbejder vi med miniudbud. Vi udnytter nemlig de muligheder, der er, for at have lokale på opgaverne.

Hvis man undrer sig over, at kommunen i et helt gennemsigtigt udbud ender med at vælge “en udefra”, er det fordi, vi er forpligtet til at følge loven om udbud og få mest muligt ud af pengene. Det kender alle vist fra husholdningen eller fra ens virksomhed og arbejdsplads.

Så spørger nogen, om ikke det pædagogiske personale kan gå i den lokale butik og købe f.eks. ost? Jo det kan de. Skal kommunale steder i Østervrå have kuglepenne centralt fra kommunens lager fremfor at købe lokalt? Ja, i nogle tilfælde. Fordi vi er med i forpligtende aftaler om storindkøb. Det har i situationer samfundsgavnlige fordele som bedre priser og vilkår, ligesom de giver mulighed for at påvirke markedet i grøn og bæredygtig retning. Der er ting, vi køber ind i storindkøb. Men der er mange myter, historier og Molbohistorier. Der er sikkert også nogle ordninger, der kan gøres bedre. Det vil vi gerne. Vores lokale virksomheder skal endelig byde sig til som leverandør til statens og kommunernes indkøb.

Lad det stå lysende klart, at det kommer tilbage med smør på halen at handle lokalt. Det gør det for borgeren, det gør det for kommunen og for erhvervet. Ved at handle mest mulig lokalt – os alle – er vi med til at understøtte butikker og erhvervet, og det betyder, at vi kan opretholde så meget som muligt lokalt – præcis der hvor vi har valgt at bo.

Vi skal have mest muligt ud af pengene, og den balance bestræber vi os på at nå med kommunens nye indkøbs- og udbudspolitik.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Bakker I ikke op om det lokale erhvervsliv?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER