
18 virksomheder nomineret til vækst & Vilje-priserne
15. december 2020 - kl. 13:07 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Det er et meget stærkt kandidat-felt, der i år er indstillet til de to priser. 12 virksomheder dyster om Erhvervsprisen, mens der er 6 kandidater til iværksætterprisen.
Vækst og Vilje Erhvervspris 2020 gives til en virksomhed/virksomhedsleder i Frederikshavn Kommune, som har ydet en ekstraordinær indsats for erhvervsudviklingen i kommunen. Tilsvarende gives Iværksætterprisen til en virksomhed/organisation/person i Frederikshavn Kommune, som har etableret eller overtaget en virksomhed i her inden for de seneste fem kalenderår og gennem dette bidraget positivt til erhvervsudviklingen i kommunen.
De nominerede til vækst & Vilje Erhvervsprisen 2020 er:
Skagens Kunstmuseer, Skiveren Camping, Grenen Maskinfabrik, Rederiet S107 Skagerak, Christian Vejby – Kære Børn og Kids Coolshop, Stena koncernen, Fremco, Skagen Blade Technology, Hotel Jutlandia, Hotel Viking, AVK Tooling og landmand Søren Østergaard.
De nominerede til Vækst & Vilje Iværksætterprisen 2020 er:
Skagen Salmon, TOIL’N’MOIL, Restaurant Essens, M.A.R.S. Europe, Sæby Bryghus og Nohrvin.
Vinderne vil blive afsløret ved et Vækst og Vilje Erhvervs- og kulturarrangement den 7. januar 2021 klokken 7.30 i Det Musiske Hus, Frederikshavn, hvor godt 200 erhvervsfolk plejer at møde op for at fejre erhvervslivet i kommunen. Her får vinderne overrakt deres priser, som er en skulptur af Christian Svendsen og et diplom.
De indstillingsberettede til prisen er:
Skagen Erhvervsforening, Sæby Erhvervsforening, Frederikshavn Erhvervsforening, FREDERIK Handels- og virksomhedsforening, Sæby Handelsstandsforening, Skagen Handelsstandsforening og Turisthus Nord. Vinderen bliver kåret af bestyrelsen i Frederikshavn Erhvervsråd, som er bestyrelse for Erhvervshus Nord – det lokale erhvervskontor. Arrangementet er sponsoreret af Beierholm, Spar Nord Bank, Arena Nord og Frederikshavn Kommune.
Ved prisfesten bliver der musikalsk underholdning ved den lokale squeezebox-virtuos Rasmus Mose samt et indlæg ved Jais Valeur, CEO Danish Crown.
Læs mere om arrangementet og tilmelding på erhvervshusnord.dk.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af '18 virksomheder nomineret til vækst & Vilje-priserne' til en bekendt