
Brand ødelagde fyrrum i Understed lørdag aften
6. maj 2018 - kl. 1:42 - af Henrik Christensen
Nordjyllands Beredskab måtte lørdag aften rykke ud til en landejendom på adressen Boelmøllevej 8 i Understed.
Meldingen lød på gårdbrand, men allerede på vej til stedet blev det oplyst at der var tale om brand i den ene længe.
Da brandfolk fra Sæby nåede frem, havde husets ejer selv forsøgt at begrænse branden, der var startet i fyrrummet i den ene ende af bygningen.
En lukket dør og ejerens forsøg på slukning med en haveslange, havde begrænset udbredelsen og det var derfor forholdsvis let for brandfolkene at få slukket ilden og efterslukket rummet, der nu er kraftig skadet af branden.
Havde døren ikke været der og ligeledes ikke været lukket, kunne det være gået rigtig galt. For lige på den anden side af fyrrummet stod der placeret en 1.000 liters palletank med fyringsolie, der nemt kunne have sendt Beredskabet på overarbejde.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Brand ødelagde fyrrum i Understed lørdag aften' til en bekendt