
Golfmesterskab på tværs af klubberne i kommunen
30. april 2018 - kl. 12:04 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
For allerførste gang blev der i storebededagsferien lanceret og afholdt Kommunemesterskabet i Golf for Frederikshavn kommune.
Turneringen er et mesterskab i 3 rækker, med spil i Sæby Golf Klub fredag, Frederikshavn golf klub lørdag og afsluttende finalerunde søndag i Golfklubben Hvide Klit.
Målet var at skabe en sportsturnering på tværs af klubberne i kommunen, for på den måde at styrke båndene klubberne imellem. Starten på en tradition, som gerne må føres videre i mange år frem.
Turneringen en stor succes med 85 deltagere fra de 3 klubber. Alle havde en hyggelig weekend med masser af golf og socialt samvær på tværs af klubberne – og ikke mindst fantastisk vejr til golf alle tre dage.
Banerne viste sig fra deres bedste side til trods for den lange våde og hårde vinter. Specielt Hvide Klit står allerede nu i storform. En stor tak til Greenkeeperne i de 3 klubber for at være med til at gøre arrangementet muligt.
Frederikshavn Golf klub løb med den samlede sejr, i konkurrencen klubberne imellem.
Kommunemestre på bruttoscore blev 2 Sæbynitter: Jakob B. Thiessen & Mette J. Linkhusen, og herudover blev Emma Berg Axelsen, Sæby kommunemester i B-rækken (nettoscore).
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Golfmesterskab på tværs af klubberne i kommunen' til en bekendt