
Mand kørte galt på Krogsdamsvej ved Dybvad
28. april 2018 - kl. 20:42 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
En 35-årig mand fra Jammerbugt-området var tæt på at miste livet, da han kørte galt ved Dybvad lørdag morgen.
Manden slap heldigt fra uheldet, efter han af ukendte årsager kørte galt på Krogsdamsvej ved Dybvad lørdag morgen, hvor bilen rullede rundt på en nærliggende mark.
Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Karsten Højrup til TV2Nord.
Manden blev fundet ved bilen med svære kvæstelser, og blev kørt til traumecentret på Aalborg Universitetshospital og er nu uden for livsfare, siger Karsten Højrup.
Politiet kender endnu ikkke årsagen til færdselsuheldet. Der har været en hundepatrulje ude i området for at lede efter andre eventuelle passagerer.
Den 35-årige er i bedring og er kontaktbar. Politiet vil nu tage en snak med manden i løbet af formiddagen for at finde ud af, hvad der er sket.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Mand kørte galt på Krogsdamsvej ved Dybvad' til en bekendt