Mandens kvæstelser var så alvorlige, at hans liv ikke stod til at redde, lyder det fra Bruno Brix, indsatsleder ved Nordjyllands Politi.
Den 62-årige blev erklæret død på hospitalet, og hans pårørende er underrettet.


21. april 2018 - kl. 16:29 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Høngårdsvej, som er en sidevej i Østervrå mod Brønderslev er midlertidig spærret pga. et færdselsuheld.
Ulykken er sket ud for Høngårdsvej 8, og 112 blev alarmeret lige efter kl. 15. En personbil og en traktor var kørt sammen, og føreren i personbilen var fastklemt.
Flere redningskøretøjer fra bl.a. Østervrå og Frederikshavn blev kaldt til stedet sammen med to ambulancer og en lægebil.
Der er foretaget en såkaldt ”kæderedning”, for at få den tilskadekomne ud af bilen.
Mandens kvæstelser var så alvorlige, at hans liv ikke stod til at redde, lyder det fra Bruno Brix, indsatsleder ved Nordjyllands Politi.
Den 62-årige blev erklæret død på hospitalet, og hans pårørende er underrettet.
Manden på traktoren, er i chock, og han havde en møgspreder bag traktoren, og det er der, personbilen har ramt et hjul i venstre side.
”Det er nogle noget bredere køretøjer end normalt, og der er mange landbrugsmaskiner på vejene nu – så vær opmærksom og pas på – de fylder godt på en almindelig landevej”, fortæller indsatsleder Bo Isaksen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.



Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Bil ramte traktor - 62-årig mand dræbt' til en bekendt