
Lokale kunstnere præsenterer deres kunst
20. april 2018 - kl. 11:36 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Igen i år er der kunstudstilling i Mølholt Forsamlingshus. Denne gang den 10. og 11. maj med 13 udstillere som præsenterer deres kunst.
Der vil være forskellige værker repræsenteret så som malerier, skulpturer, glas og smykker.
Udstillingen har åbent begge dage fra kl. 10 til 16, og der er fernisering torsdag kl. 11, hvor Borgmester Birgit Hansen kommer og åbner udstillingen.
Udstillerne er: Kirsten Pedersen, Mogens Hellum, Stefan Sommer, Carol Ann Sørensen, Lisbeth Vorre, Per Steffensen, Birgit Jensen, Charline Asbjørn Olesen, John Konrup Pedersen, Anne Marie Olesen, Alice Tannert, Hanne Andreasen og Margit Knudsen.
På pladsen foran forsamlingshuset vil der samtidig være udstilling af veteranbiler m. m. Har du selv en veteranbil, traktor m.m., som du har lyst til at præsentere, er du velkommen til at møde op.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Lokale kunstnere præsenterer deres kunst' til en bekendt