Konfirmation er højsæson for lokal virksomhed

Konfirmation er højsæson for lokal virksomhed

16. april 2018 - kl. 11:49 - af

Foråret er tid for konfirmationer og bryllupper og dermed højsæson for den onlinebaserede virksomhed MEMOZZ, hvis unikke graverede produkter ender på mange gaveborde i hele landet. Virksomheden, som har adresse i Dybvad, startede i 2004 og er i dag etableret med fem ansatte og en sund ordrebog.

Vi skal skrue tiden 14 år tilbage for at havne der, hvor idéen til MEMOZZ opstod. Ejer og idémand Jens Peter Jensen arbejdede på daværende tidspunkt i et byggemarked, hvor han én morgen så en dødsannonce på en fast kunde, der var kommet i byggemarkedet i mange år.

– Annoncen fik mig til at overveje, hvordan kan vi forevige minder i et fysisk produkt, som børn og børnebørn vil elske at studere og kommentere, så et helt liv ikke pludselig bliver revet væk, siger Jens Peter Jensen.

Ideen var at lave et langtidsholdbart produkt, der kan visualisere livets historik og holde liv i gode minder ved at indeholde milepæle, vigtige personer og evner.

– Det var vigtigt for mig, at produktet skulle kunne bevare sit udtryk og sin form over tid. En slags dagbog, der ikke falmer eller krøller eller blot ender i reolen. Derfor endte jeg med kombinationen af stål, laser og brikker og satte det sammen til det, som vi i dag kender som MEMOZZ Classic, fortæller Jens Peter Jensen, som i 2004 skænkede produktet til Kronprinseparret i forbindelse med deres bryllup og som siden er produceret i over 5000 unikke eksemplarer.

Visualisering af livets gang
MEMOZZ Classic er en personlig og håndpoleret ståltavle i ramme, som fortæller et barns helt egen historie ved hjælp af puslebrikker lavet i rustfrit stål. På pladen graveres barnets navn, billede og eventuelt en fødselsdato. Lidt i stil med de klassiske dåbstavler. Men med Memozz kan man fortsætte langt ud over blot det første år ved hele tiden at supplere med nye stål-brikker.

– Første salg var selvfølgelig en stor milepæl. Det samme var det, da kunderne vendte tilbage med idéer og ønsker, der kan videreudvikle idéen. Det betyder, at vi i dag har brikker med alt fra favoritbamse og børnehavestart til første flyvetur, siger Jens Peter Jensen.

Siden da er der kommet mange nye produkter på hylden. Bordflag med graveret billede, scanningsbilleder graveret i stål og senest graveringer i trætavler. Fælles for produkterne er, at de alle følger en person eller et par på livets vej og giver anledning til gode samtaler og hyggelige minder. Præcis som intentionen var ved opstarten.

– Vores fornemmeste opgave er at give vores kunder et personligt produkt, der kan forevige og synliggøre særlige øjeblikke og personer. Uanset om det er i forbindelse med første scanning, dåb, konfirmation eller bryllup. Overraskelsen i produktet ligger i billedet og i ordene, som kunden vælger at få graveret på produktet, siger Jens Peter Jensen og fortæller, at det lige nu særligt er bordflag med graveret billede, der hitter til årets konfirmationer.

Teamet hos MEMOZZ består ud over Jens Peter Jensen af en grafiker, en graveringsansvarlig, en polerer og en medarbejder, der hjælper ad hoc.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Konfirmation er højsæson for lokal virksomhed' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER