
Dieselstander sprang læk på Trafikcenter Sæby Syd
10. april 2018 - kl. 23:12 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Tirsdag kl. 17 blev Beredskabet alarmeret, meldingen lød på mindre forurening på Trafikcenteret.
Først fremme på stedet var brandmænd fra Falckstation Sæby, og umiddelbart så det ud til at være en lastvogn med en utæt tank.
Ved nærmere undersøgelse kunne det dog konstateres, at det var standeren, der var årsag til den sø af dieselolie, der havde spredt sig under bilen.
Brandfolkene fik hurtigt spredt en større mængde kattegrus til at opsuge olien, mens Trafikcenteret blev kontaktet, så den pågældende stander kunne lukkes ned.
Standeren er nu ude af drift, og der er en del kattegrus, der senere skal opsamles, men ellers er ingen skade sket, og brandfolkene kunne derfor efter en times arbejde returnere til stationen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.






Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Dieselstander sprang læk på Trafikcenter Sæby Syd' til en bekendt