
Havevennernes dag i Nellemanns Have
9. april 2018 - kl. 0:12 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Nellemanns Haves Venner inviterer alle interesserede til en hyggelig arbejdsdag i Nellemanns Have lørdag den 14. april.
De skal have lagt fliser i skolehaverne, så skolebørnene kan komme i gang med forårets arbejde. Samtidig skal haven gøres forårsklar. Jo flere, der giver en hånd med, jo bedre. Hver hånd og hver time tæller, så kig forbi, hvis du har en ledig time. Du kan komme og gå, som du har lyst til. Der er ingen tilmelding.
Havens Venner er vært ved mad og drikke hele dagen. De begynder kl. 9.00 med kaffe og rundstykker. Kl. 12.00 spiser de frokost, og slutter af sidst på eftermiddagen med en grillpølse eller to.
Tag gerne dine børn med. Der er masser af aktiviteter for dem, og hjælp dem gerne med at få spredt budskabet.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Havevennernes dag i Nellemanns Have' til en bekendt