Syvstenhallens fremtids-perspektiver på dagsordenen

Syvstenhallens fremtids-perspektiver på dagsordenen

7. april 2018 - kl. 0:01 - af

Kultur- og Fritidsudvalget skal på næste møde drøfte fremtidsperspektiverne for Syvstenhallen.

Drøftelsen kommer i forlængelse af den midlertidige lukning af hallen i februar 2017, hvor Ejendomscentret ikke kunne stå inde for gulvets stand og sikkerheden ved at bruge hallen.

Kultur- og Fritidsudvalget drøftede den 8. marts 2017 konsekvenser af den midlertidige lukning og det fremtidige kapacitetsbehov, og anbefalede Økonomiudvalget, at hallen blev genåbnet ud fra et sportsligt og socialt behov.

Den 22. marts 2017 besluttede Økonomiudvalget at genåbne hallen for en 1-årig periode. Genåbning var på betingelse af, at en række akutte problemer blev udbedret, og der blev lavet daglig tilsyn af hallen.

Med beslutningen fulgte også, at driften af hallen overgik fra Sæby Fritidscenter til Frederikshavn Kommune (Ejendomscentret).

Da den 1-årige periode udløber i dette forår, bedes Kultur- og Fritidsudvalget forholde sig til fremtiden for Syvstenhallen.

Aktuelle status – sportsligt
Efter genåbning blev de akutte problemer udbedret, og Ejendomscentret oplyser, at det daglige tilsyn af hallen har fungeret fint.

Hallen benyttes fast af fire foreninger, som har deres undervisning/ træning i hallen. De to af foreningerne er håndboldforeninger, der bruger harpiks under træning.

Center for Kultur og Fritid har primært anvist hallen til dens faste brugere, for at modvirke yderligere belastning af halgulvet.

Aktuelle status – socialt
Hallens betydning som socialt og sportsligt samlingspunkt har for særligt Syvsten IF en stor betydning. Syvsten IF har ved flere lejligheder kontaktet Frederikshavn Kommune om spørgsmål vedrørende hallens status og drift.

På baggrund af de konkrete henvendelser og dialoger som Center for Kultur og Fritid har haft med foreningen, fremgår det tydeligt, at Syvsten IF har et stort behov for afklaring om hallens fremtid. Dette behov for afklaring blev gentaget af foreningen ved Kultur- og Fritidsudvalgets informations- og oplevelsesarrangement den 12. februar 2018.

Mulige fremtidsscenarier
De fremtidsscenarier, som Kultur- og Fritidsudvalget blev præsenteret for i marts 2017, er stadig aktuelle. Efterfølgende er der tilkommet yderlig et scenarie.

Med hjælp fra ekstern byggetekniker har Frederikshavn Kommune beskrevet, hvad de forskellige scenarier indebærer, og hvad det vil koste at gennemføre i anlægskroner.

Der er i 2018 ikke udarbejdet tal på, hvad scenarie a-e vil koste at gennemføre, da de blev beregnet i 2017, forud for de ovennævnte udvalgsbehandlinger. Scenarie f er beregnet i 2018. Teknisk gennemgang ses i bilagsmateriale og er baseret en visuel gennemgang, uden destruktive undersøgelser.

Som beskrevet for Kultur- og Fritidsudvalget i marts 2017 skyldes gulvets stand blandt andet, at hallens tag er utæt, og en investering i hallen vil derfor også inkludere udbedring af tagkonstruktionen.

  1. a)  Gennemgribende renovering af hele hallen
    (Udbedring af hallen og tilhørende lokaler – cafeteria og omklædning – til en tilfredsstilende vedligeholdelsesmæssigt stand. Anslået pris: 3.200.000 kr.)
  2. b)  Nedrivning af hele hallen og opførsel af ny hal
    (nedrivning af hallen og tilhørende lokaler – cafeteria og omklædning, samt genopførsel af ny hal og lokaler i tilsvarende omfang som eksisterende. Anslået pris: 14.500.000 kr.)
  3. c)  Nedrivning af idrætshallen, renovering af tilhørende lokaler
    (Nedrivning af kun idrætshallen, og renovering af tilhørende lokaler – cafeteria og omklædning – i tilfredsstillende vedligeholdelsesmæssig stand. Anslået pris: 1.625.000 kr.)
  4. d)  Nedrivning af hele hallen
    (Nedrivning af hallen og tilhørende lokaler – cafeteria og omklædning. Anslået pris: 900.000 kr.)
  5. e)  Nedrivning af hele hallen, opførsel af mobilt klubhus/omklædning
    (Nedrivning af hallen og tilhørende lokaler – cafeteria og omklædning – og opførsel af pavillon med omklædning og fælleslokale. Anslået pris: 3.950.000 kr.)
  1. f)  Forlængelse af 1-årig periode
    (Udbedring af bygningsdele for at hallen og tilhørende lokaler – cafeteria og omklædning – kan anvendes 1 år mere. Anslået pris: 239.000 kr. Dertil kommer driftsudgifter på 212.000 kr. – se nedenfor.)Obs: i forbindelse med udbedring vil det være muligt at foretage en besigtigelse af den bærende tagkonstruktion i cafeteriaet. Eventuelle midler til skadesudbedring er ikke med i anslået pris, da omfanget er ukendt.
  2. g)  Salg af hallen til forening/privat organisation
    (Indebærer, at hallen kommer i udbud, og at ny ejer – uanset om hallen bliver foreningsdreven eller selvejende – udarbejder vedtægter, nedsætter bestyrelse mv.)

Driftsøkonomi
Driftsbudget for Syvstenhallen i 2017 blev af Økonomiudvalget sat til 100.000 kr. til udbedring af akutte problemer som følge af genåbning, samt 40.000 kr. til håndtering af daglig vedligehold samt pludselig opstående problemstillinger.

Ejendomscentret vurderer, at en forlængelse af den 1-årige periode vil driftsøkonomisk koste 40.000 kr. til håndtering af løbende akut vedligehold, og 172.000 kr. til løbende drift, teknisk service, tilsyn og rengøring.

Indstilling
Social-, sundheds- og kulturdirektøren indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter de beskrevne scenarier med henblik på en konkret anbefaling til Økonomiudvalget.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Syvstenhallens fremtids-perspektiver på dagsordenen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER