Vendsyssel Håndbold ønsker at overtage og drive Syvstenhallen

Vendsyssel Håndbold ønsker at overtage og drive Syvstenhallen

6. april 2018 - kl. 9:12 - af

Kultur- og Fritidsudvalget har modtaget en henvendelse fra Vendsyssel Håndbold Invest ApS, som ønsker at overtage og drive Syvstenhallen fremadrettet såfremt, der kan opnås en aftale med Frederikshavn Kommune om fremtidig brug og tilskud til hallens drift.
Ved en overtagelse vil selskabet arbejde på en renovering og opgradering af hallen til glæde for nuværende brugere samt ny brugere af hallen. Selskabet ønsker derfor ikke begrænsninger i forhold til eventuelle om- og tilbygningsmulighederne i og omkring hallen.

Ansøgere ønsker, at overtage hallen inklusiv løsøre, som måtte forefindes i hallen i dag, mens de omkringliggende boldbaner; udendørsbelysning samt parkeringsområde er opgaver, som selskabet beder til, at kommunen varetager.
Af ansøgningen fremgår det, at ansøger ønsker at samarbejde tæt med Syvsten IF samt byen og borgerforeningen således, at lokalområdet fortsat kan bruge faciliteterne, som en vigtig del af deres indtjening og eksistens.

Ansøger oplyser, at de vurderer, at et estimeret aktivitetstimetal på ca. 1200 timer vil sikre en fornuftig drift og mulighed for udvikling af hallen. Vendsyssel Håndbold Invest ApS anmoder i den forbindelse til, at Frederikshavn Kommune yder tilskud til de anførte aktivitetstimer.

Center for Kultur og Fritid vurderer, at det vil kræve en nærmere afklaring af de juridiske, økonomiske og kapacitetsmæssige forhold ved en eventuel salg af Syvstenhallen samt en fortsat dialog med Vendsyssel Håndbold Invest ApS samt øvrige brugere af hallen i forhold til at få afdækket aktivitetsbehovet m.v.

Indstilling
Social-, sundhed- og kulturdirektøren indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter henvendelsen fra Vendsyssel Håndbold Invest ApS om overtagelse af Syvstenhallen og beslutter om der administrativt, skal arbejdes videre med at afklare de juridiske, økonomiske og kapacitetsmæssige forhold ved et eventuel salg af hallen.

Sagen er på dagsordenen for Kultur- og Fritidsudvalgets møde 11. april 2018.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Vendsyssel Håndbold ønsker at overtage og drive Syvstenhallen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER