”Det sidste skridt” – ny bog af Hans Gregersen

”Det sidste skridt” – ny bog af Hans Gregersen

26. marts 2018 - kl. 0:50 - af

Sommeren 1950 blev en Gestapo-mand henrettet som den sidste af i alt 46 dødsdømte fra efterkrigstidens retsopgør. Dermed blev der sat definitivt punktum for et langt og dramatisk kapitel i danmarkshistorien, hvor dødsstraf var en vigtig del af retsplejen.

I sin nye bog ”Det sidste skridt” beskæftiger forfatteren Hans Gregersen, Sæby, sig med danske dødsdomme gennem 500 år. Bogens beretninger spænder i tid fra 1500-årenes blodige og barbariske henrettelser på byens torve eller galgebakken til det forbitrede retsopgør, som fulgte efter besættelsestiden. Mens hængning og halshugning tidligere var gængs måde at henrette folk på, blev retsopgørets henrettelser eksekveret ved skydning.

Thomas Bisp fra Hjørring og Ane fra Brovst
Bogen kommer vidt omkring i det danske kongerige, hvor Nordjylland er repræsenteret med flere dramatiske mordsager. Der er bonden Thomas Thomasen Bisp, der tidligt om morgenen den 22. juli 1822 blev halshugget på retterstedet i Hjørring Bjerge efter at have forgivet sin kone med arsenik. Hvorfor? Jo, han var blevet forelsket i tjenestepigen.

Men knap havde bøddelen, der tillige fungerede som en velanskrevet koppevaccinator, holdt hustrumorderens hoved op for folkemængden, før en flok ældre kvinder maste sig forbi vagterne for at sikre sig noget af den henrettedes varme blod. Alle vidste, at det var et godt middel mod bl.a. epilepsi. Imens blev Thomas Bisps hoved banket fast til en træpæl med et langt spiger og derefter rejst på stedet, Den makabre opstilling omfattede også, at den dødes krop blev fastgjort på et stort hjul og en ca. 3 m høj stage. Det gennemnaglede kranium er i dag udstillet på museet i Hjørring som et håndgribeligt og barskt udtryk for en anden tids retsopfattelse.

Kongen mildnede endda dommen, så Thomas Bisp undgik den smertefulde knibning med gloende tænger og afhugning af højre hånd.

Den stakkels kæreste Ane Margrethe Christensdatter led også en grum skæbne. Hun dømtes til tugthusarbejde på livstid. Hun var imidlertid i fængslet blevet gravid med Thomas, og loven foreskrev, at en kvindelig arrestant havde ret til at beholde sit nyfødte barn i et år, og i Viborg Tugthus var der forbud mod at placere børn yngre end 10 år. Anes barn blev overgivet til fattigkommissionen i hendes hjemsogn Brovst. Så først mistede Ane sin Thomas og siden sit barn. I tugthuset gjorde en af de mandlige fanger hende gravid på ny. Også denne gang måtte Ane aflevere barnet. Hun blev dog benådet i 1840 efter mere end 16 års tugthus.

Købstadens mestermand blev ikke arbejdsløs
Der var ingen fare for, at købstadens mestermand blev arbejdsløs. Hans Gregersen beskriver, hvordan renæssancens Danmark i høj grad var præget af vold, drab og tilfældige overfald. Kombinationen af alkohol, vold og tidens lemfældige omgang med våben endte ofte fatalt. Mord i beruset og ophidset tilstand kunne dog i visse tilfælde ordnes med fredskøb, hvor synderen betalte sig fra sin misgerning, hvorimod et tilstået rovmord betød en tur på skafottet til den barske bøddel.

Gregersen fortæller med henvisning til en historie om mester Anders fra Helsingør, at det var langt sværere at hugge et hoved af med sværd end med økse. I 1791 tog myndighederne konsekvensen heraf og afskaffede henrettelse med sværd og tillod herefter kun brug af økse til at eksekvere dødsdommen på retterstedet. På dette tidspunkt havde bødlens arbejde fået en helt anden status end tidligere.

Mytteri og sammenrottelse
Blandt de barske eksempler fremdrager Gregersen branden i tugthuset i København i starten af 1800-tallet under kong Frederik 6.

Fangen med kælenavnet Vovehals fik den hårdeste straf, da han både blev dømt til halshugning og hjul og stejle for delagtighed i mordbrand, mens 7 andre skulle halshugges for ”mytteri og sammenrottelse”. De dødsdømte gik i samlet trop og klaprede skrækslagne og tavse af sted i deres grove træsko på denne sidste færd i et glædesløst liv, præget af nød, vold og mishandling. Snart var de fremme ved retterstedet. En efter en blev de ført frem; øksen blev løftet til et skarpt hug. Vovehals måtte lide den ekstra tort at blive udvalgt som den sidste, der skulle af med hovedet.

I tiåret 1800-10 blev i alt 10 personer henrettet, og 1811-20 steg antallet til 46, og i de efterfølgende tiår 17 og 19, hvorefter antallet faldt drastisk. I 1848 sluttede enevælden, og et nyt demokrati så dagens lys. Rigsdagen vedtog i 1866 en ændring af straffeloven og nedsatte straffen af forbrydelser, der kunne straffes med døden. Fra nu af kunne kun overlagt mord og alvorlige forbrydelser mod staten udløse dødsstraf.

Før havde der i Chr. 5.’s Danske Lov været halshugning som straf for mordbrand – med efterfølgende brænding og stejling.

Mange byer blev ramt af ildløs, bl.a. Ribe, Aalborg og Hobro. Selv om unge Ane Cathrine Nielsdatter ikke havde gjort sig skyldig i mordbrand i Hobro, blev hun alligevel statueret som samfundets kontante afregning og dømt skyldig i udåden. En mestermand bistået af rakkere og natmænd skulle eksekvere dommen på toppen af Brune Banke vest for Hobro.

Også overklassen er repræsenteret i den lange række af frygtelige begivenheder, f.eks. ved den kongelige livlæge Struensee, der kom til at betale den højeste pris for også at være dronningens elsker. Gregersen fremdrager i bogen også eksempler fra Dansk Vestindien, Maren Splids rettergang ved Riber-ret, og der er Balle-Lars, som bestemt ikke var modtagelig for teologiske argumenter. Sognepræsten måtte konstatere, at det var ”spildte Guds ord på Balle-Lars”, for fangen var ”forstokket og uimodtagelig for religionens påvirkning”.

Udkommer den 4. april
Hans Gregersen udtaler selv i forbindelse med bogen – nr. 70 i rækken af bogudgivelser fra hans hånd – at det i dag ikke længere er muligt at idømme dødsstraf i Danmark. ”Men det er da en tanke værd, at Folketinget først i 1978 definitivt afskaffede muligheden for at idømme dødsstraf i forbindelse med krig og besættelse.”

Den både dramatiske og spændende bog på 305 sider, som trækker læseren helt ind i de dødsdømtes kår, udkommer den 4. april på forlaget Turbine og vil være til salg hos boghandlere. Bogen er ikke en fortælling om et rædselskabinet; men den sætter fokus på en række grumme menneskelige skæbner.

Med sans for både det dramatiske og den samfundsmæssige udvikling fører Hans Gregersen læseren gennem dette mørke kapitel af vores historie. Bogen er særdeles velskrevet og giver trods fokus på død og henrettelse en yderst levende beskrivelse af, hvad der er foregået. Læseren lever fuldstændig med i de stakkels menneskers sidste stund.

Bogen kan varmt anbefales – noget af det bedste fra Hans Gregersens hånd!

Tekst af Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '”Det sidste skridt” – ny bog af Hans Gregersen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER