Kommunaldirektør ansat på 3 års forlængelse

Kommunaldirektør ansat på 3 års forlængelse

25. marts 2018 - kl. 10:40 - af

Mikael Jentsch er i øjeblikket ansat på åremål for en periode på 6 år som kommunaldirektør for Frederikshavn Kommune. Den nuværende aftale løber fra den 1. september 2012 til den 31. august 2018.

Med henvisning til ”Rammeaftale om åremålsansættelse” kan åremålsansættelsen forlænges på uændrede vilkår og uden stillingsopslag. Åremålsansættelsen kan maksimalt forlænges i 3 år gældende fra den 1. september 2018 til den 31. august 2021, da den samlede åremålsansættelse maksimalt kan være på 9 år.

Byrådet besluttede på dets seneste møde at forlænge kommunaldirektørens ansættelse.

Borgmester Birgit S. Hansen (A) har i sagen indstillet, at Økonomiudvalget og nu Byrådet godkender, at kommunaldirektør Mikael Jentsch’s åremålsansættelse forlænges i 3 år, og at åremålsansættelsen fortsætter på uændrede vilkår og uden mulighed for delvis udbetaling af fratrædelsesbeløb ved forlængelsen.

Økonomiudvalget har anbefalet med en bemærkning om, at der i år skal tages hul på en drøftelse af den fremtidige ledelsesstruktur, for så vidt angår de øverste 2 lag i organisationen.

Byrådets flertal godkendte Økonomiudvalgets indstilling. Jens Borup (V), der i Helle Madsens (V) fravær deltog i byrådsmødet, kunne ikke tiltræde indstillingen.

Tekst af Per Rye

 

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kommunaldirektør ansat på 3 års forlængelse' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger