
Så går vi igen over til sommertid….
24. marts 2018 - kl. 0:31 - af Henrik Christensen
Så er vinteren definitivt slut. Søndag morgen, kl. 02.00 skal du ud af fjerene og sætte alle urene frem til kl. 03.00. Og det var så den vinter!. Du kan så leve i sommertiden lige indtil natten mellem lørdag 27. oktober 2018 og søndag 28. oktober 2018, hvor du igen skal op midt om natten, nemlig kl. 03.00, og stille uret tilbage til kl. 02.00.
Og hvis du i dit stille sind undrer dig over, hvad det skal gøre godt for, kan du neden for læse, hvad Wikipedia har at sige om den ting:
Sommertid er en ændring af den normale tid, som effektueres ved at stille urene en time frem i sommerhalvåret. Ikke alle lande anvender sommertid, og det er ligeledes forskelligt, hvornår på året sommertiden begynder og ophører. Perioden for sommertid strækker sig i Danmark fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober.
Formålet med sommertid er at spare energi ved at udnytte dagslyset bedre. Ved at flytte dagen en time frem flyttes en times dagslys fra morgenen, hvor det om sommeren er lyst, før de fleste mennesker er aktive, til om aftenen. Herved spares strøm til lys ifølge nogle,. Der er dog i studier sået tvivl om den reelle samfundsøkonomiske gevinst ved tidsskiftet.
Sommertid blev første gang og halvvejs i spøg foreslået af Benjamin Franklin i essayet An Economical Project, udgivet i 1784 under Franklins ophold i Paris. Sommertid blev indført første gang i Østrig og Tyskland d. 30. april 1916 for at spare olie, der var knap på grund af krigen. En række europæiske lande, herunder Danmark, fulgte trop 21. maj samme år.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Så går vi igen over til sommertid….' til en bekendt