
Vellykket debut med modeshow hos Annette
16. marts 2018 - kl. 14:53 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
For første gang nogensinde havde butik Annette inviteret til eget modeshow i forretningen.
De startede med at udbyde en aften, men kunne meget hurtigt sande, at efterspørgslen var så stor, at der var basis for en ekstra aften. Det blev derfor til to totalt udsolgte aftner med 50 gæster hver aften.
Gæsterne stod klar kl. 18.30, hvor der blev serveret små lækre tapasretter samt vin mv.
Kl. 19.00 startede deres modeshow med 5 friske modeller, og de fik vist kunderne et bredt udvalg af forårets mode indenfor tøj, smykker og accessories.
Under showet blev der udtrukket ca. 40 gevinster pr. aften, alt sammen noget som var sponsoreret af forretningens leverandører. ”Det var helt overvældende, den opbakning vi fik fra dem”, fortæller en tilfreds indehaver, og fortæller videre:
”Vi havde lånt sko fra Skoringen, og det er rigtig fint, når man kan arbejde sammen på tværs af butikker. Alt i alt en rigtig fin og vellykket debut, som vi efterfølgende har fået stor ros for.
Tusinde tak til alle jer, som havde lyst til at være med, vi gentager helt sikkert successen igen til efteråret”, slutter Birgitte Vallin.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Vellykket debut med modeshow hos Annette' til en bekendt