Jyske Bank vil købe hele Nordjyske Bank

Jyske Bank vil købe hele Nordjyske Bank

13. marts 2018 - kl. 12:30 - af

Jyske Bank vil nu købe hele Nordjyske Bank, meddeler banken til fondsbørsen.

Jyske Bank ejer i forvejen 38,47 pct. af Nordjyske Bank og vil nu købe resten af aktierne i banken for 170 kr. pr. aktie, skriver borsen.dk

Nordjyske Bank-aktien stiger med 40,76 pct. til kurs 167,5 efter købstilbuddet, mens Jyske Bank-aktien stiger 1,33 pct. til kurs 388,6.

Siden foråret sidste år har Jyske Bank ellers forsøgt at finde en køber til sin Nordjyske Bank-aktiepost, men i slutningen af december meddelte Jyske Bank-topchef Anders Dam, at der ikke var fundet en køber.

“Er så sent som i denne uge atter blevet spurgt, om der er nyt vedr. salget af Jyske Banks beholdning på godt 38 pct. af aktierne i Nordjyske Bank. Jyske Banks ledelse vil, da der næppe sker salg inden nytår, herefter gå i tænkeboks, og indtil vi har tænkt færdig, har vi ingen kommentarer,” skrev han på Twitter.

Det kommer som en stor overraskelse for Nordjyske Bank, at Jyske Bank vil forsøge at overtage banken i en milliardhandel.

Jyske Bank har budt 170 kr. per aktie for Nordjyske Bank, hvilket giver aktionærerne en præmie på 43 pct. og værdisætter banken til 3,12 mia. kr, skriver borsen.dk

“Jeg er overrasket, og det kommer bag på mig. Det er et uinviteret købstilbud, som jeg først lige er blevet orienteret om for en time siden. Men det er en situation, vi nu skal forholde os til,” siger bestyrelsesformand Mads Hvolby til borsen.dk.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Jyske Bank vil købe hele Nordjyske Bank' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER