7. klasse på Privatskolen fik styr på pengene

7. klasse på Privatskolen fik styr på pengene

13. marts 2018 - kl. 0:03 - af

Mere end 700 skoler landet over deltog i uge 11 i årets officielle ’Pengeuge’, som blev afviklet for femte år i træk. Med afsæt i materiale fra Danmarks Matematiklærerforening og Finans Danmark blev 7.-9. klasserne undervist i privatøkonomi af gæsteundervisere fra landets banker. 7 klasse på Privatskolen havde besøg af Peter Baand fra Danske Bank i Aalborg.

”Vi er rigtig glade for igen i år at støtte op om ’Pengeugen’. Det er hyggeligt at komme ud og møde eleverne, og ikke mindst være med til at give dem en bedre økonomisk forståelse for begreber som renter, budget og opsparing”, siger Peter Baand og fortsætter:

”Det kan være med til at hjælpe dem, når de selv står over for økonomiske beslutninger både nu, men også senere i livet. Og netop i den alder, som eleverne har nu, er det relevant, fordi mange får flere penge, for eksempel i form af lommepenge, et fritidsjob eller i konfirmationsgave”.

Råd til drømme i 7 klasse
I løbet af dagen hvor Peter Baand besøgte skolen, tog han i høj grad udgangspunkt i de økonomiske dilemmaer, som teenagere ofte oplever, men også deres drømme og ønsker blev inddraget – og dem var der ganske mange af. Blandt andet drømte flere af eleverne i 7 klasse om en ny mobiltelefon eller computer.

”Vi vil jo alle gerne have råd til vores drømme. Og her spiller opsparing en vigtig rolle – og bare ved at lægge lidt til side hver måned kan du nå langt”, lød et af rådene fra Peter Baand.

Undervejs kom han også ind på faste udgifter og indtægter samt fordelen ved at lægge et budget, der giver overblik over økonomien.

Det gode password er unikt
Også i år var digital sikkerhed et særligt tema på ’Pengeugen’. Især var der fokus på at lave gode passwords og undgå at blive snydt, når du handler på nettet.

”Et godt password har stor betydning, når det handler om din IT-sikkerhed. Dine passwords skal være unikke og svære at gætte, og så skal du undgå at bruge samme password alle steder”.

Til sidst fik eleverne i 7 klasse mulighed for at afprøve deres viden om penge i et pengespil, som også var en del af den undervisningspakke, Peter Baand havde med fra Finans Danmark.

Underviser hele året
Danske Bank stiller med over 300 rådgivere i årets ’Pengeuge’ over hele landet. Det er dog ikke kun i forbindelse med denne uge, at banken tager ansvar for at lære unge om penge og privatøkonomi.

”Vi vil meget gerne være med til at klæde de unge på til at håndtere deres økonomi. Derfor er vi løbende ude og undervise både på skoler og gymnasier hele året. Og for eksempel har vi selv udviklet et særligt undervisningsforløb, som vi tilpasser til det konkrete alderstrin”, siger Peter Baand.

Om Pengeuge 2018
Med Pengeuge ønsker Finans Danmark, der er interesseorganisation for bank- og realkreditsektoren, at forbedre børn og unges finansielle forståelse. Med afsæt i materiale fra Danmarks Matematiklærerforening og Finans Danmark underviser gæsteundervisere fra en række af landets banker de større klasser i privatøkonomiske emner. Pengeuge 2018 har et rent uddannelsesmæssigt sigte og er ikke-kommercielt. Du kan læse mere på www.pengeuge.dk.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '7. klasse på Privatskolen fik styr på pengene' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER